Socialdemokratiet i Tårnby ønsker bedre forhold for ældre

KOMMUNEVALG: Vi peger på en lang række fremskridt, vi gerne vil nå, men det sker naturligvis med udgangspunkt i vores tradition for at fastholde en bundsolid økonomi”, siger Allan S. Andersen, Socialdemokratiets kandidat til borgmesterposten.

Borgmester Allan S. Andersen (S): Ønsker tættere kontakt til ældre. Foto: Tårnby Kommune

 

Socialdemokratiets valgprogram er skrevet efter partiets åbne dialogmøde på Facebook med borgere tidligere på året, og siden da har partiets medlemmer været med til at skrive programmet.

Blandt forslagene er et stort skridt fremad for kontakten mellem den enkelte ældre og kommunen, hvor trygheden skal styrkes gennem en klar og tydelig sammenhæng i den ældres kontakt med kommunen på tværs af kommunens forskellige grene samt tilknytningen af pårørendekoordinatorer.

Renovering af skoler

Børn og unges muligheder skal styrkes. Socialdemokratiet prioriterer modernisering og renovering af alle kommunens skoler. Samtidig skal forholdene for udsatte børn og unge styrkes gennem sociale normeringer i daginstitutionerne, og en tidligere indsats for dem, der har brug for det. Dermed bygger socialdemokraterne oven på den sammenlægning af Familieafdelingen og Rådgivning og Forebyggelse (ROF), med det formål at styrke det helhedsorienterede arbejde på tværs af afdelingerne, som Økonomiudvalget netop har behandlet.

Partiet vil også udbygge den grønne omstilling. Ved kommunale udbud skal der stilles krav om bæredygtighed, genbrug og økologi. Kommunens CO2-udslip skal mindskes med mindst to pct.  om året, og biodiversiteten samt antallet af træer skal forøges.

Kultur og fritid

Programmet har også bud på kultur- og fritidslivet, øget borgerinddragelse og flere nye boliger.

”Jeg har været glad for den åbne proces, og nu ser jeg frem til, at vi skal møde vælgerne på gader og stræder og ved valgmøder i den kommende tid inden kommunalvalget. Udgangspunktet er, at vi mener det alvorligt, når vi kalder Tårnby for mulighedernes kommune”, fortsætter Allan S. Andersen.

 

 

 

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?