Hvem er jobcentrene til for?

 

Det er ikke nogen spøg at blive arbejdsløs. Mennesker, der bliver kaldt ind til chefen og af vidt forskellige årsager bliver fyret fra deres arbejde, er ikke at misunde.

Det er ikke rart at blive fyret – for mange betyder det såret stolthed – for endnu andre både såret stolthed og en usikker økonomisk situation – for andre igen kan det betyde vejen til misbrug af alkohol og depression. Og for andre: Muligheden for et bedre job på en bedre arbejdsplads. Det hører man heldigvis om.

Nogle fyringer kan være rimelige nok, andre kan være dybt urimelige.

For de fleste, der får stukket en fyreseddel i hånden, er fyringen ganske urimelig.

Jeg tror aldrig, jeg har gøre nogen sige, “Jeg er blevet fyret, det kan jeg sgu’ godt forstå…”

Men for de fleste skyldes fyringen formentlig, at firmaet skal skære ned, lukkes  – eller flyttes til udlandet.

Jeg har den dybeste medlidenhed med de mennesker, der mister deres arbejde. Ikke bare på grund af pengene – jo, det er skam slemt nok, men lige så meget fordi, at mange mister deres identitet, når de ikke har et arbejde.

Folk, der er noget – i kraft af deres arbejde.

Den situation er meget farlig at havne i. Kun at være noget, fordi man har en titel.

For så er der ikke meget tilbage, den dag man får et los i r….

Det er den dag, man bliver fyret, at man har brug for sin familie – eller hvis den svigter, så de gode venner – kammerater, eller hvad ved jeg.

Rigtige venner, som Jodle-Birge så rigtigt sang. De er mere værd end titel og penge.

Helt sikkert.

Det er bare ikke alle der, utroligt nok, ved det.

Tilbage til fyringen: Når den sidste løn er gået ind på kontoen, og pengene brugt – så venter der en tid med jævnlige konsultationer på et af landets jobcentre.

Og her er det, jeg vil fortælle: Jeg har næsten aldrig hørt om nogen, der har fået et job via sådan et center.

Jeg har til gengæld hørt om masse tåbelige kurser, som man spilder de lediges tid med – og nogle jobkonsulenter,  der taler i øst, mens den ledige taler i vest.

Utroligt nok kommer der af og til rapporter om jobcentre, der melder om stor tilfredshed blandt brugerne.

Det synes jeg er mærkeligt, for jeg har endnu aldrig hørt nogen ledige rose et jobcenter. Tværtimod. Og meget kan man sige om mig, men en lille omgangskreds, nej, det har jeg ikke.

Jeg hører tværtimod om nævenyttige jobkonsulenter, der spænder ben for lediges selvstændige initiativer, om mistro og nedladende behandling. Og det af mennesker, der er sat til at hjælpe de ledige.

OK, ikke generalisere, nej nej, der er også gode folk i jobcentrene. Og der er forskel på de enkelte jobcentre rundt i landet. Helt sikkert Men kan de skaffe jobs? Ikke blandt mine venner og bekendte. De må selv bruge deres eget netværk, for jobcentret – det kan de ikke bruge til noget som helst.

På jobcentret er gode til at lære folk at skrive et såkaldt CV. Det vil sige, de lærer allesammen at skrive det på samme måde, selv om mange arbejdsgiver prioriterer selvstændighed og eget initiativ højt. De ledige bliver beordret til at sender det ene r…kedelige CV afsted efter det andet – lige til papirkurven.

Jobcentrene? Er det ikke noget med at sidde og vente og blive kaldt ind til samtaler, der ikke munder ud i noget som helst? Andet end endnu et ligegyldigt kursus?

De ledige får sjældent noget ud af dem. Fortæller man mig.

Men det gør jobcentrene og de eksterne leverandører, der arrangerer kurserne. Der har alle nemlig et arbejde, så længe der er arbejdsløse nok.

Så de skal nok få en god weekend.

Men hvad med de ledige?

 
 

Seneste artikler

 
 
 

Fik du læst?

Kejserinde Dagmar i Sundby

På torsdag 14. oktober fra kl. 19 fortæller forfatteren Maria Helleberg om Kejserinde Dagmar af Rusland i Historieklubben i Kvarterhuset/Sundby Bibliotek i Jemtelandsgade 3. Der

Læs mere »