Lørdag 2. oktober i Undergrunden i Kulturhus Islands Brygge er der jungletrommer og dans for børn på programmet. Børnene får lov til at danse til afrikanske rytmer og synge sange med afrikansk præg.

Af Lene Dam Jørgensen
Lørdag 2. oktober fra kl. 10 til 10.50 er der jungletrommer og dans for børn i Undergrunden i Kulturhus Islands Brygge. Børnene lærer at danse til de afrikanske rytmer og synge sange med afrikansk præg.
Underviseren er Elisabeth Lange, som har været på utallige rejser til Afrika. Hun vil synge og danse med børnene og trommer selv til.
Hendes undervisning er baseret på materiale, som hun har fået på utallige rejser til Afrika. Det er udviklet i samarbejde med dansere, musikere og børnene i landsbyen.
Sangene kan købes på cd og øves hjemme. Selve undervisningen tilpasses aldersgruppen.
Rødder i den afrikanske tradition
Dansene og sangene handler om livet, om dyrene, om at være venner og om helt dagligdags gøremål som at hilse goddag og farvel, spise, danse, feje og meget andet.
De har rødder i den afrikanske tradition, hvor kulturen er en musikalsk og mundtlig overlevering mellem generationerne.
For at styrke fortællingen bliver der undervejs taget mange fine afrikanske rekvisitter i brug.
Udgivet CD’ere
Elisabeth Lange uddannet pædagog og musiklærer og har undervist børn og voksne i mange år. Elisabeth har udgivet 3 afrikanske børne-cd ’er sunget af afrikanske og danske børn på dansk, engelsk og afrikanske sprog. Hun studeret dans, sang og trommespil og også deltaget i det traditionelle kulturliv i hele Ghana.
Arrangementet finder sted alle lørdage til og med november, dog ikke i efterårsferien lørdag 23. oktober.
Det koster 9o kroner at deltage for et barn og en voksen, og der er tilbud på fem besøg for 400 kroner. Der skal tilmelding til info@afrikanskdans.dk