Skal vi ikke lige give mennesker en chance?

Jeg var inviteret til en hyggelig frokost forleden dag – tilmed på en af mine yndlingssteder. Det er placeret i et område med flere fine spisesteder, men dette er et godt, traditionelt dansk spisested uden for mange dikkedarer og hyggeligt indrettet med gammelt interiør, flink vært m.m.

En kvindelig frokostgæst bestilte en grape tonic, men her kom den unge servitrice i vanskeligheder: Hun vidste ikke, hvad en grape tonic var…

Jeg indrømmer, at også jeg var lidt forundret over denne uvidenhed, men slog det hen  – og servitricen fik lidt information om grape tonic. Kort efter ankom den ønskede drik til bordet.

Flere omkring bordet var meget forargede. De bebrejdede den unge pige denne, indrømmet, forbløffende uvidenhed omkring ikke-alkoholiske drikkevarer, man skulle næsten tro, at alle mennesker, især i restaurationsbranchen, kender en grape tonic.

Men det gjorde den unge pige altså ikke, men det gør hun nu  – man skal lære så længe, man lever.

Den kvindelige gæst med grape tonic’en har selv drevet restauration i en længere årrække – og med stor succes – så i hendes øjne var det utilgiveligt at have ansat en servitrice, der ikke kendte en grape tonic.

Det kan hun selvfølgelig have ret i, men på den anden side: Var det så slemt at give et lille råd med på vejen – efterfulgt af et lille smil og et klap på skulderen?

Forinden havde værten i restauranten forklaret, at også han har haft store vanskeligheder med at skaffe kvalificeret personale, fordi mange af de faste kræfter har søgt over i sundhedsbranchen for at Covid 19-pode folk i telte over hele hovedstaden.

Det er et problem, som mage restauratører kender til, selv om flere af de unge mennesker nu er ved at vende tilbage til deres gamle jobs i restaurationsbranchen.

Jeg har tidligere oplevet, hvordan turister himler med øjnene eller skælder ud, fordi de får serveret en forkert drink ved swimmingpoolen på deres hotel i eksotiske omgivelser fjernt fra Danmark.

Klager over betjeningen: “Jeg bad om en Coke Light, så får jeg en Pepsi…!!!

Nå, og hvad så? Tænker de pågældende ikke på, at de diskret kan gøre opmærksom på fejlen? Og at den pågældende tjener måske er ny i jobbet? At han eller hun omsider har fået at arbejde, der kan forsørge deres familie? Og kan risikere at blive fyret på grund af solbadende turisters klagen?

Nej, det er der mange, der ikke gør. Turister, der forlanger samme service i yderkanten af Cambodja som på en smart café i København…(Hvor de jo også bedre forstår sproget…)

Jeg synes, at alle mennesker skal have en chance. Og at man skal møde, også fejl, med venlighed og et smil. Hvad betyder det, at der går et minut eller to mere, hvis første levering er en fejl?

Vi skal alle lære, især da de unge, så giv dem nu en chance og tag misforståelser med godt humør.

Det siges i øvrigt, at det skulle være så sundt at bevare venlighed og humor i stedet for at geråde ud i raseri.

Og det siger noget om folk. At de er så sure.

Så især til dem….god weekend!

 

 

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?