Berlingske Tidendes læsere har kåret Naturpark Amager som “Byens Bedste Oplevelse”.

Med Københavns teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen i spidsen modtog partnerskabet bag Naturpark Amager forleden prisen som Byens Bedste Oplevelse, kåret af AOK og Berlingske Tidendes læsere.
Øjebliksbilleder
Overrækkelsen foregik under optagelsen af Berlingskes podcast “Byens Bedste” der gennem fem episoder dykker ned i øjebliksbilledet af hovedstadens kunst- og kulturliv.
Til podcasten understregede teknik- og miljøministeren, at Naturpark Amager er et grønt frirum for alle hovedstadens borgere – ikke mindst fra de tre involverede kommuner København, Tårnby og Dragør.
Et slaraffenland
Journalist Katrine Irminger Sonne fra Berlingske skriver i sin begrundelse at ”Naturpark Amager er intet mindre end et slaraffenland for alle, der trænger til at se grønt. Området strækker sig over ikke færre end 3.500 hektar, hvilket svarer til tre gange Dyrehaven ved Jægersborg, og her er basis for at overnatte, bade, se på fugle og slippe ungerne fri. ”
Det er tyvende gang at Berlingske uddeler priser til Københavns kulturliv. Partnerskabet om Naturpark Amager består foruden Københavns Kommune af Dragør og Tårnby kommuner, Naturstyrelsen og By & Havn.