Bæredygtighed og biodiversitet var på skoleskemaet under Naturvidenskabsfestivalen og rekordmange forældre kom forbi for at se, hvad de unge havde bygget, høstet, brygget, eksperimenteret med og fundet ud af, da Naturvidenskabsfestivalen blev afsluttet med stort åbent hus på skolerne i Dragør.
Af Camilla Lærkesen
Noget kunne tyde på, at forældrene har savnet at besøge deres børn på skolerne:. For der var trængsel i gangene, da de endelig blev lukket ind til åbent hus forleden i forbindelse med afslutningen af Naturvidenskabsfestivalen i Dragør. Her viste deres børn dem, hvad de har bygget, brygget, høstet og eksperimenteret med hele uden. Og det var ikke så lidt.
Naturvidenskabsfestival er en national festival, som finder sted hvert år og har til formål at skabe engagerende oplevelser med science blandt børn og unge.
Havtornshots og brændenældesuppe
Flere klasser på Store Magleby Skole havde været på sanketur for at finde spiselige urter og grønt, der i anledningen af åbent hus blev kogt sammen til suppe og serveret for forældrene. Der var også havtorneshots på menuen eller yoga og meditation for forældre, der ville ned i gear.
Naturvidenskabsfestivalen satte især bæredygtighed og biodiversitet på skoleskemaet i Dragør. Flere klasser byggede insekthoteller, der kunne placeres rundt omkring på skolerne. Blandt andet i Nordstrandskolens nyindrettede atriumgårde.
Iværksættere på Dragør Skole
På Dragør Skole fik 6. klasserne lov at være iværksættere og udvikle bæredygtige løsninger på flere lokale problemer. Blandt andet skulle robotpingvinen Pingu gøre det sjovt at samle skrald ved at give indsamleren sjove opgaver, der skulle løses for hvert indsamlede stykke skrald. En anden gruppe ville gerne løse problemet med ildelugtende tang på mormorstranden om sommeren.
Amagerforbrænding
”Vi ringede til Dragør Kommune for at spørge, hvad der normalt bliver gjort,” fortæller en af pigerne i gruppen, ”bagefter ringede vi til Amagerforbrænding for at spørge, hvad man kan gøre med tangen. De sendte os videre til en virksomhed i Solrød, der bruger tang til at lave energi.”
Gruppen havde bygget en prototype på en maskine, der skulle rydde stranden for sand, der kunne sendes videre til Solrød Biogas og blive til grøn energi.
Fandt mikroplast på mormorstranden
Dragør Ungdomsskole havde desuden 9. klasserne på besøg til en halvdagsworkshop i Maritimt Hus ved Dragør Fort. Her undersøgte de sandet på mormorstranden for mikroplast ved at filtrere det. 32 kilo i alt, blev undersøgt. Men flere af holdene måtte lede forgæves i mikroskopet.
”Jeg er faktisk overrasket over, hvor lidt mikroplast, vi fandt,” fortæller naturvejleder Martin Sleimann, der stod for den del af undervisningen, ”men det er jo en god nyhed, selvom det er sjovest for eleverne at finde noget i sådan en undersøgelse.”
Ungdomsskolen havde også to motorbåde på vandet ad gangen med elever, der tog vandprøver, målte saltindhold, vanddybde og -temperatur.
Nede ved det Maritime Hus kunne du også møde 7. klasserne fra Nordstrandskolen, som dissekerede krabber.
Uglegylp i Kongelunden
Det naturvidenskabelige projektarbejde nærer elevernes naturlige nysgerrighed. I 3. klasse på Dragør Skole arbejder eleverne projektorienteret med at finde noget, de undrer sig over og vil undersøge. En af grupperne undrer sig for eksempel over skovsneglens prik på den ene side af kroppen. Er det mon et åndehul?
”Børnene bliver ikke begrænsede af deres viden, når vi arbejder med projekter på denne her måde,” forklarer pædagogisk afdelingsleder på Dragør Skole Nils Djervad, ”hvis de sidder og ser en masse youtube-videoer derhjemme og har en stor viden, så stiller de bare sig selv sværere undrespørgsmål, som de kan undersøge.”
På ugle-jagt
En klasse fra Store Magleby har været i Kongelunden for at finde ugler. Her undersøgte de skovbunden for at opspore fødekæden og vurdere, om der kunne være ugler. Hvis der var nødder i skovbunden, kunne der være ugler i træerne, for ugler spiser mus, og mus spiser nødder.
Efter uglejagten dissekerede eleverne uglegylp, der dog var indkøbt på nettet til formålet. Her fandt de små musekranier og knogler fra gnavere og mindre fugle, som de bestemte. De blev klistret på plancher og præsenteret for forældrene, der også fik mulighed for selv at låne en pincet og grave i uglegylp til åbent hus.
