Go’morgen, Amager…

Tirsdag 5. oktober – Solen står op kl. 07:19 og går ned kl. 18:35
Dagen er aftaget med 6 timer og 16 minutter.

Først tørt men ret skyet, og fra omkring middag breder vedvarende regn sig fra sydøst til hele regionen, og efterhånden kan der komme en del regn.
Temperaturen bliver mellem 13 og 16 grader, og let til frisk vind fra sydøst, senere fra øst.
I aften og i nat skyet og først en del regn, men senere kun stedvis regn, og i løbet af natten klarer det noget op sydfra.
Temperaturen kommer ned mellem 8 og 12 grader, og svag til frisk skiftende vind, senere fra syd og sydvest.

Luftfugtighed:79%
Lufttryk: 1014 hPa
Uv index: 1.9
(kilde:DMI)

Idag er det Placidus dag
Efter en italiensk munk som led martyrdøden på Sicilien i 1100-tallet.

Vi siger tillykke til
28 år = Casper Steinfath – padlesurfer med 8 VM/EM-guld
29 år = Kevin Magnussen – racerkører
42 år = Robert Hansen – skuespiller
46 år = Kate Winslet – engelsk skuespillerinde
54 år = Jeanette Binderup-Schultz – skuespillerinde, danser, koreograf
54 år = Mikael Bertelsen – journalist, tv- og radiovært
70 år = Bob Geldof – irsk sanger og musiker
77 år = Nils Malmros – læge, filminstruktør
80 år = Anne-Lise Gabold – skuespillerinde

Hvad er der sket på datoen 5. oktober:
2010:
Smykkefirmaet Pandora bliver første gang handlet frit på Børsen. Kursen stiger 25% på premieredagen. Firmaet er stiftet i 1982, og de populære smykker sælges i over 30 lande.
2004:
Folketingets åbning bliver overværet af kongefamilien inklusive det nyligt separerede par, Alexandra og Joachim. Kronprinsesse Mary deltager for første gang.
2001 – 20 år siden:
Florida i USA oplever det første dødsfald forårsaget af miltbrand-bakterier, der er sendt med posten. Milt­brand­panikken breder sig over hele den vestlige verden.
1994:
48 mennesker findes døde i to schweiziske landsbyer, tilsyneladende efter kollektivt selvmord. De tilhørte alle den religiøse sekt Soltemplets Orden.
1990:
Den første danske levertransplantation bliver gennemført på Rigshospitalet i København.
—–
Seks danske hoteller får som de første tilladelse til at drive casino fra 1. januar 1991.
1977:
Det danske fodboldlandshold taber 1-0 til Sverige ved en landskamp i Malmø.
1969:
Monty Python’s Flying Circus bliver sendt første gang på BBC i England.
1966 – 55 år siden:
Prinsesse Margrethe bliver officielt forlovet med franske grev Henri Laborde de Monpazat. Kong Frederik 9. har samme dag meddelt Statsrådet sin tilladelse til forlovelse og ægteskab.
1964:
57 personer flygter gennem en tunnel, de har gravet under Berlinmuren. Det er den hidtil største flugt fra Østberlin, siden Muren blev bygget.
1962:
James Bond-filmen Dr. No – den første af dem alle – har premiere i engelske biografer. Seks måneder se­ne­re rammer filmen de danske biografer.
—–
The Beatles første singleplade, Love Me Do, bliver udgivet. Den opnår at blive nummer 17 på den britiske Top20-liste.
1930:
Det engelske luftskib R101 forulykker over Frankrig på sin jomfrurejse fra England til Indien. 46 af de om­bord­værende omkommer.
1925:
Norge meddeler, at man ikke kan anerkende Danmarks ret til Grønland. Det udløser en længerevarende krise mellem de to lande.

Kilde: Dagsdato.dk

 

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?