Torsdag 7. oktober fra kl. 10 til 12 er der højskoleformiddag med Gregers Gjersøe i sognegården i Dragør Kirke. Han vil fortælle historien om “Kampen om Nordpolen”.

Af Lene Dam Jørgensen
Torsdag 7. oktober er der fra kl. 10 til 12 højskoleformiddag med Gregers Gjersøe i Dragør Kirke på Kirkevej 170. Han vil fortælle om kampen om Nordpolen.
Gregers Gjersøe er dansk polarfarer, pilot, forfatter og foredragsholder, som er mest kendt for at gå som den ene af de to første danskere på ski til Sydpolen. Han lever og ånder for is, kulde og polareventyr. Efter at han har været ansat som pilot i SAS i 30 år, blev han bestyrelsesformand og instruktør i Polarskolen og arbejder som ekspeditionsguide i Arktis og Antarktis.
Krydsede Grønland
I 1999 krydsede Gregers Gjersøe Grønland fra vest til øst sammen med sine to venner Kalle Kronholm og Kristian Joos på 45 dage – inspireret af Fridtjof Nansens bog, Skiing Across Greenland, hvor de simulerede Nansens tur ved at krydse landet fra Søndre Strømfjord i vest til Isotorq i øst.
I 2000 til 2001 gennemførte Gregers Gjersøe og Kristian Joos en rejse tværs over Antarktis uden hjælp udefra. Turen varede 56 dage.