Da verdensstjernerne kom til Amager

I aften torsdag kl. 19 på Tårnby Hovedbibliotek på Kamillevej kan alle komme bag kulisserne, når produceren lydteknikeren Flemming Rasmussen i samtale med forfatter Thomas Vilhelm fortæller om sit samarbejde med nogle af verdens kendteste musikere i Sweet Silence-studiet.

Flemming Rasmussen i samtale med forfatter Thomas Vilhelm på Tårnby Bibliotek

 

Af Lene Dam Jørgensen

I aften torsdag 7. oktober kl. 19 på Tårnby Hovedbibliotek på Kamillevej 10 i Kastrup har alle mulighed for at komme bag kulisserne i 45 års unik rockhistorie, når produceren og lydteknikeren Flemming Rasmussen i samtale med forfatter Thomas Vilhelm fortæller om sit samarbejde med nogle af de mest kendte navne inden for musikken i Sweet Silence-studiet. Studiet var oprindeligt placeret på Strandlodsvej, rykkede senere til islands Brygge og via en omvej er studiet nu placeret i Sydhavnen.

Det vil blive en levende og dynamisk interviewsamtale med begge bidragsydere til den stærkt anmelderroste og medieomtalte bog Rock og stjernestøv – historier fra Sweet Silence Studios gennem 45 år´.

Bestselleren ”Rock og stjernestøv”

”Rock og stjernestøv – historier fra Sweet Silence Studios gennem 45 år” er en unik musikhistorie i personlig øjenhøjde. Den handler om alt fra Amager til Amerika, fra jazz til dødsmetal, fra kommerciel optur til Covid-19 nedtur, coke, kontroverser og kærlighed til faget. Inside-historier, der aldrig før har været på tryk. Det er en bramfri og kontant beretning, der er blevet til i tæt samarbejde med den erfarne musik- og kulturformidler Thomas Vilhelm.

Flemming Rasmussen og Thomas Vilhelm har meget på hjertet og er kendte for at være rappe i replikken, så et par timer i selskab med de to herrer bliver alt andet end kedeligt og mundlamt. Snarere spontant, musikalsk og passioneret.

Skelsættende albums

Centralt placeret i maskinrummet har Flemming Rasmussen set skelsættende albums blive til. Og han har set store personer investere deres kunstneriske hjerteblod i processen, mens de pressede sig selv til det yderste. Han giver i bogen et fascinerende, underholdende og anekdoterigt indblik i dramaet bag kulisserne, hvor succeser skabes, og faren for fiasko lurer.

Flemming Rasmussen, der er eneejer af Sweet Silence Studios siden 1999, nyder stadig international anerkendelse for sit dedikerede arbejde med at skabe den bedst mulige lyd ned i mindste detalje.

Metallica, Gasolin, Kim Larsen, Tina Turner, Ringo Starr, Anne Linnet, Ritchie Blackmore, D.A.D, Malurt, Lars H.U.G, Sebastian og mange andre har gjort brug af Flemming Rasmussens evner som tekniker, mixer og producer.

Billet kan bestilles på Tårnby Hovedbiblioteks hjemmeside, og den koster 30 kroner.

Seneste artikler

 

Fik du læst?