James Bond i Dragør Bio

Biografsæsonen er i gang, og der vises flere gode  film i Dragør Bio  i denne weekend og så er der også OperaKino på programmet.

Den nye film om agent 007 – vises i Dragør Bio

 

Af Lene Dam Jørgensen

Dragør Bio på Jan Timanns Plads viser i weekenden 9. og 10. oktober James Bondfilmen ”No Time To Die. Også ”Kagekampen” kan opleves i biografen i Dragør. Det samme gælder operaen La Traviata.

James Bond på ny opgave

Lørdag 9. oktober vises dramaet No Time To Die kl. 20 og også søndag 10. oktober  kl.18.30. I filmen har James Bond forladt aktiv tjeneste og nyder det stille liv på Jamaica. Men freden slutter brat, da hans gamle ven Felix Leiter fra CIA kommer og beder om hjælp. Missionen handler om at redde en kidnappet forsker, men opgaven viser sig at være langt mere forræderisk end ventet, da James Bond kommer på sporet af en mystisk skurk bevæbnet med en farlig og ny teknologi.

Sjov og spænding

Søndag 10. oktober kl. 14 vises filmen ”Kagekampen”. Filmen handler om alferne, der har levet i skjul under bakken i mange år. Alfen Elfrid beslutter sig for, at hun vil se hvad livet kan tilbyde på overfladen. Sammen med sine to venner Kipp og Bo, kravler de op til jordens overflade, hvor der venter dem et eventyr de aldrig havde turdet drømme om.

Der er  – som sædvanlig – gode film på programmet i Dragør Bio. (Foto: Finn Edvard)

Elfrid bliver venner med bageren, Theo, der har problemer med sin bagerbutik. Den er i fare for at blive opkøbt af hans succesfulde brors kage-imperium. Theos situation minder Elfrid og vennerne om alfernes sande formål i livet, nemlig at hjælpe andre.

De to tre venner sætter sig derfor for at få gang i butikken igen og hjælpe Theo fra konkurs. Men da ingen af dem tidligere har bagt en eneste kage, er der lige nogle startvanskeligheder, inden de kan skumme fløden af deres arbejde.

OperaKino: La Traviata

Lørdag 9. oktober kl. 11 er der OperaKino med operaen La Traviata. La Traviata handler om den prostituerede Violetta, som forelsker sig i Alfredo og ønsker at skabe sig en ny tilværelse med ham. Men Alfredos far er sikker på, at giftermålet vil ødelægge deres familie, og det ender – ja se operaen selv.

La Traviata – OperaKino i Dragør.

Lisette Oropesa er Violetta Valery, Saimir Pirgu er Alfredo Germont og Roberto Frontali er Giorgio Germont. Det er maestro Daniele Gatti der dirigerer, og Mario Martone står for instruktionen af denne nye version af Verdis mesterværk, der er baseret på Alexandre Dumas den Yngres La Dame aux Camélias.

 

Seneste artikler

 

Fik du læst?