LITTERATUR: Nillou Zoey Johannsens nye roman “Natten Blomst” er ikke bare velskrevet – det er også et fængslende billede af kvinders rolle i 50’ernes Iran – og måske helt op til i dag…
Det var i begyndelsen af 90’erne. Ved en fejl gik jeg i den forkerte biografsal og opdagede det først, da “Ikke uden min datter” tonede frem på lærredet. Jeg sad midt i rækken – og ville ikke forstyrre de øvrige biografgængere – så jeg blev siddende.
Og fik en kæmpeoplevelse – sikke’ en film, sikke’ en fortælling…Fra en ukendt verden, fra Iran, hvor en amerikansk kvinde fortvivlet forsøger at flygte med sin lille datter fra en voldelig mand og hans familie…Nervepirrende spænding.
Den gang var Nillou Zoey (og nu også Johannsen) blot 12 år – og havde bare boet nogle år i Danmark.
Flygtede til Danmark
Sammen med sin mor var hun fire år forinden flygtet til Danmark.
Nu – godt 30 år senere – er hun forfatter, bor på Amager, og hendes sidste fortælling og roman “Nattens blomst” er netop udkommet.
Den dumpede ind til mig forleden, og jeg skal være ærlig: Bogens omslag appellerede ikke i første omgang til mig.
Så kom jeg til at tænke på episoden med filmen 30 år forinden – og gik i gang med at læse.
Det var en endog meget klog beslutning.
For som med “ikke uden min datter” blev jeg opslugt, side for side, linje for linje, ord for ord.
Sikke’ en fortælling…
(Artiklen fortsættes under billedet)
Og jeg kommer til at tænke på, at Nillou har fortalt, at hendes interesse for at skrive og fortælle sikkert opstod helt tilbage, da hun som helt lille pige lyttede til familiens kvinder i Iran, når de stod i køkkenet og fortalte…
Alt det gemmer vi til en senere historie om Nillou, i denne omgang blot en kraftig anbefaling af hendes bog, “Nattens Blomst”.
16-årige Ziba
En historie, der er inspireret af Nillous egen mormor, der voksede op i 50’ernes Iran.
I romanen er det den 16-årige Ziba, som vi møder. Og får en chokerende historie om vilkårene for børn – og for kvinder – i datidens Iran.
For det er vel fortidens Iran?
Jeg er ikke sikker, men tilbage til fortællingen:
Ziba er godt begavet og drømmer om at læse videre. Hendes far, en magtfuld provinsborgmester, morer sig næsten over hendes forslag om at komme på universitetet og læse til læge, men så bliver morskaben vendt til vrede og Ziba får en omgang klø for sit, i hans øjne, vanvittige forslag.
Hendes plads er i hjemmet, først og fremmest i køkkenet, men naturligvis også i soveværelset, der dels bruges til at sove i, dels til at dyrke elskov i, men også er rummet, hvor moderen får sine jævnlige tæsk, når det passer husets herre.
Skræmmende fortælling
En skræmmende fortælling om kvinders ydmygende rolle – og om børnenes overdrevne respektfulde attitude over forældrene, som de dels er De’s med – og en direkte henvendelse til faderen nærmest utænkelig.
Historien fortsættes med Zibas ægteskab – påtvunget hende af forældrene til en mand, hun ikke elsker, nærmest foragter.
Også han kombinerer fysisk afstraffelse med seksualitet og forventer at blive vartet op, når han er hjemme fra sit iøvrigt vellønnede job som chauffør på en lastbil, der fragter olie.
Smuk skildring
Ziba har erotiske drømme – og begynder, med fare for sit liv, at dyrke dem sammen med kvarterets spændende mænd: Man sidder konstant med hjertet i hænderne under læsningen: Vil hendes erotiske eventyr, ret heftige i øvrigt, blive opdaget af den jaloux ægtemand?
Men bogen er også en smuk skildring af Teheran – og af Iran – det fordums stolte Persiske rige, en kendsgerning, som ofte nævnes med stolthed. Man kan næsten dufte alle krydderierne, næsten se alle de træer, frugter og blomster, som Nillou Zoey Johannsen fortæller om, og som til tider fører fortællingen hen i et andet univers end den temmelig barske hverdag.
En lille kuffert
Og helt til tårer vækkes man ved beskrivelsen af husets yngste datter, der hver aften pakker en lille kuffert – i håb om, at faderen inviterer hende med på køretur i lastbilen næste morgen.
Det sker aldrig..og en dag står kufferten ikke pakket længere, håbet om en spændende udflugt med farmand er bristet…
(Artiklen fortsættes under billedet)
Med en bemærkelsesværdig indsigt i mennesker fører Nillou Zoey Johannsen os med sikker hånd gennem fortællingen om Ziba og hendes familie. Rørende, chokerende, nervepirrende…under hele fortællingen lurer en ondskab, man frygter bringes til eksplosion når som helst.
Nillous kvindelige familiemedlemmer fra køkkenet i familiehjemmet i Iran ville have været stolte over denne fortælling.
PS: “Nattens blomst” er en smuk kaktus, der kun blomstrer over en nat, hvor den åbner sig ved solnedgang og visner ved solopgang.
Elegant titel til denne strålende fortælling.
“Nattens Blomst”
Nillou Zoey Johannsen
Forlaget Alpha / 368 s.
