Hun kæmpede vist ikke for Danmark

De danskere, der nærer illusioner om, at alle danske sportsfolk uegennyttigt kæmper for Danmark, måtte sluge en bitter pille, da foromtale af svømmeren Jeanette Ottesens bog slap ud i pressen i denne uge.

Slap ud og slap ud. Der var vist mere tale om en kynisk spekulation, på bekostning af en holdkammerat, for at optimere salget af Ottesens bog: En grim mobbehistorie, som Jeanette Ottesen tilsyneladende sagde undskyld for.

Ved nærmere eftertanke virkede “undskyldningen” snarere som et billig og nederdrægtigt trick, for at genoplive en utrolig dårlig opførelse overfor en holdkammerat på et dansk landshold.

Som tidligere sportsjournalist kender jeg i forvejen til jalousi og misundelse hos danske sportsfolk, der med falske smil og forlorne lykønskninger bliver fanget lige i det øjeblik, hvor en holdkammerat løber med æren og succesen. Nogen. Heldigvis ikke alle. Det er vigtigt at understrege.

Og husk på, at ganske vist hører vi ustandseligt frasen om, at “jeg glæder mig til at slås for Danmark”, mens sandheden – i nogle tilfælde er – “jeg glæder mig til at slås for berømmelse og penge – til mig”. En ærlig sag, men dækket ind under tomme fraser.

De, der tvivler, husker måske fodboldlandsholdets pinlige lønkonflikt med DBU – den fodboldorganisation, der har sørget for spillernes fodboldtræning- og opdragelse.

Jeg glemmer ikke den fodboldstrejke. Så meget for at “vi slås for Danmark…” Ja, hvis spillerne får gode penge for det. Ellers skal de ikke slås for noget Danmark. Ikke at de mangler penge, det er princippet, må man forstå. Ja, goddaw, do!

Jeg forstår godt, at alle vil tjene penge. Men fodboldspillere er i forvejen på deres klubhold vor tids højest gagerede mennesker – og kunne måske godt yde en indsats for Danmark uden at presse citronen.

Jeanette Ottesen er et trist eksempel på en generation af sportsfolk, for hvem penge, reklame, berømmelse og star-treatment betyder mere end æren og glæden ved at “slås for Danmark.” Hun kunne ikke glæde sig over en “kammerats” jubel og glæde over en guldmedalje.

Jeg bemærker, at selvsamme Jeanette Ottesen lige nu, her hvor hendes bog skal udkomme, samtidig deltager i en tv-reklame for Kræftens Bekæmpelse i en Knæk Cancer-kampagne.

Godt timet, den får alt, hvad den kan trække.

Det er sikkert også nødvendigt, for man må da håbe, at folk kvitterer for den ubehagelige tone i bogen, som Jeanette Ottesen selv har udbasuneret, ved ikke at købe den.

Kynisk spekulation, endog udført af en dårlig holdkammerat, bør ikke udmønte sig i en bestseller.

Ved ikke at købe denne bog kan alle de, der reelt forsøger at bekæmpe mobning, demonstrere, at kampen mod mobning ikke bare er noget, de siger.

Det er også noget, de gør…

God weekend…

 

 

 

 

Seneste artikler

 
 
 

Fik du læst?