Go’morgen, Amager…

Mandag 25. oktober – Solen står op kl. 08:00 og går ned kl. 17:46
Dagen er aftaget med 7 timer og 46 minutter

Mandag får vi en del sol, men i eftermiddag bliver det efterhånden mere skyet vestfra, måske med lidt regn.
Temperaturen bliver omkring 10 grader, og svag til jævn vind omkring syd, ved kysterne stedvis op til frisk vind.
I aften og i nat mest skyet, og i perioder spredte byger.
Temperaturen bliver omkring 9 grader, og svag til jævn vind omkring sydvest, ved kysterne stedvis op til frisk vind.

Luftfugtighed:78%
Lufttryk: 1016 hPa
Uv index: 1.2
(kilde:DMI)

Idag er det Crispinus dag
Efter en kristen skomager fra Frankrig. Sammen med sin bror blev han martyrdræbt på denne dag i år 287 under flugt fra kejser Diocletians kristenforfølgelse. Han er skytshelgen for skomagere.

Vi siger tillykke til
26 år = Jacob Dinesen – musiker og sanger
37 år = Katy Perry – amerikansk sangerinde
59 år = David Furnish – canadisk filmproducent gift med Elton John
60 år = John Sivebæk – fodboldspiller med 87 landskampe 1982-1992
65 år = Peter Asschenfeldt – forlægger
86 år = Sven Ove Gade – chefredaktør for Ekstra Bladet 1976-2000, forfatter

Hvad er der sket på datoen 25. oktober:
2008:
Bokseren Mikkel Kessler forsvarer i Tyskland sit VM-bælte i supermellemvægt mod tyskeren Danilo Häuss­ler. Kessler vinder på knockout i tredje omgang.
2007:
Airbus A380, verdens største passagerfly, bliver første gang sat i egentlig drift. Det sker på ruten fra Singa­pore til Sydney i Australien.
2006 – 15 år siden:
København første såkaldte grønne bølge for cyklister bliver indviet på Nørrebrogade. Med et jævnt tråd i pedalerne kan gadens lyssignaler forceres uden stop.
2005:
EF-Domstolen bestemmer, at dansk fetaost fra 2007 ikke må hedde feta, det må kun hvid ost, som er fremstillet i Grækenland af græsk fåre- og gedemælk. Dommen afslutter 15 års strid om retten til navnet.
—–
Stemmesedlerne fra Iraks folkeafstemning ti dage tidligere er optalt. Landets første demokratiske forfatning er ved­taget med overvældende flertal.
1980:
Fra paven i Rom meddeles det, at fraskilte katolikker, som har giftet sig igen, kun kan gå til alters og mod­tage den hellige nadver, hvis de har afholdt sig fra sex i det nye ægteskab.
1971 – 50 år siden:
FN’s generalforsamling vedtager at godkende Den Kinesiske Folkerepublik som medlem af FN. Ved samme lejlighed vedtages det at fratage Formosa-Kina sit medlemskab.
1963:
Det hidtidige loft på 100.000 kr. for tips præmier bliver ophævet.

Kilde: dagsdato

 

Seneste artikler

Gymnasieelever til kinesisk efterårsfest

På Ørestad Gymnasium kan eleverne vælge kinesisk som valgfag. Det er atypisk at kunne studere kinesisk allerede i 1.g. Men gymnasiets elever er ikke i tvivl; kinesisk er et spændende fag, der åbner mange døre. I september var kinesiskelever fra 1.g til efterårsfestival i Kinesisk Kulturcenter, hvor de fik anledning til at prøve deres kundskaber af i praksis.

 
 

Fik du læst?