Halloween på Øresundsvej

Også i år holder Børnekulturhus Amager og Sundby Kirke og  Halloween sammen. I år er det onsdag 27. oktober, og det starter i børnekulturhuset og fortsætter i Sundby Kirke med Halloween-gudstjeneste og socialt samvær.

Der er Halloween-fest på Øresundsvej

Af Lene Dam Jørgensen

Igen i år kan Sundby kirke på Amagerbrogade 71 og Børnekulturhus Amar på Øresundsvej 8B holde Halloween sammen. Det hele begynder onsdag 27. oktober  kl. 15 med en laterneworkshop i Børnekulturhus Amar.

Her skal børn selv have syltetøjsglas med og får så mulighed for at lave en flot lanterne.

Halloween i børnehøjde

Kl. 16.30 henter sognepræst Morten Sternberg fra Sundby Kirke børnene, og så går de til kirken sammen med deres laterner. Her er der som sædvanlig Ulvetime. Det er en særlig gudstjeneste for børn og der er altid et tema. Denne gang vil Morten Sternberg tale med børnene om lys og mørke og ondt og godt. Det handler om, at Gud er der også, når det er mørkt, fortæller Morten Sternberg:

“Når jeg bruger Halloween i Ulvetime, er det fordi, det altid er relevant som kirke at inddrage de højtider, der er en del af vores allesammens hverdag og virkelighed i en kirkelig kontekst, siger Morten Sternberg og fortsætter:

“Se bare på jul, som er en god sammenblanding af kristendom, gamle nordiske skikke og traditioner, tyske juletræer og alt muligt andet.”

“Halloween er god til at tale med børnene om lys og mørke og ondt og godt. Man glemmer tit at tale om, at Gud naturligvis også er i mørket. Han er der, hvor vi er allermest bange, og Gud slipper os ikke. Selvom vi måske kan glemme det, når vi mærker frygten allermest, rækker Gud altid hånden frem, og selv om vi måske ikke altid kan se den i mørket, kan vi måske famle os vej til den”, siger Morten Sternberg.

Æselridning og fællesspisning

Dagen slutter med æselridning og fællesspisning på kirkepladsen. Det vil være kyllingespid, salat og brød. Børnene må gerne være udklædt til den “uhyggelige” Ulvetime.

 

Seneste artikler

 
 
 

Fik du læst?