Tirsdag 16. november skal Dragørborgerne til stemmeurnerne for at stemme på de politikere, som skal tegne fremtiden i Dragør. Her er plejehjemmene en af de helt tunge og vigtige poster.
Tirsdag 16. november skal Dragørborgerne stemme på de politikere, der skal tegne fremtiden i Dragør. Ifølge Alzheimerforeningen vil plejehjem og demens være et af kommunalvalgets vigtigste emner.
Alzheimerforeningen har netop offentliggjort en oversigt med oplysninger om, hvor mange mennesker, der har demens og bor på plejehjem, bemandingen på plejehjem og omkostninger til demenspatienter på plejehjem i de enkelte kommuner kommune – også i Dragør Kommune.
Tallet er stigende
I Dragør Kommune er der en stigning i antallet af mennesker med demens, og tallet forventes at stige med ni procent i næste valgperiode fra 2021 til 2025. Der bor 284 mennesker på eller over 60 år med en demenssygdom i Dragør Kommune, og tallet forventes at stige til 340 inden for de næste fire år. I Dragør bor 100 mennesker på plejehjem. 80 procent af disse har eller formodes at have en demenssygdom.
Pårørendes stemme
Der er på landsplan mange pårørende, der er bekymrede for, om behandlingen og omsorgen for deres kære på plejehjem er god nok. Bekymringen er især, om der er nok personale, og om personalet har de rette faglige kompetencer til at passe på plejehjemsbeboerne.
Mere end 1.100 borgere i Dragør Kommune er nær pårørende til et menneske med demenssygdom. Hver femte vælger til kommunalvalget i Dragør Kommune er i familie med, ven til, nabo med eller kender et menneske med demenssygdom.
En stor udgiftspost
Antallet af demenspatienter på Dragør Kommunes plejehjem udgør også en væsentlig udgiftspost. Den er nu på næsten 35 millioner kroner om året og beløbet ventes at stige i de kommende år.