Kantatekoret i St. Magleby

Søndag 31. oktober er der koncert i Store Magleby Kirke, hvor Københavns Kantatekor synger værker af Mozart og Antonio Salieri.

Kantatekoret – synger i St. Magleby Kirke

 

Af Lene Dam Jørgensen

Efter lang tids pause er det igen muligt at høre koncerter i Store Magleby Kirke på Kirkevej 6.  Søndag 31. oktober kl. 16 inviterer kirken til koncert, hvor Københavns Kantatekor synger værker af Mozart og Antonio Salieri.

Solisterne ved koncerten er sopranerne Nina Bols Lundgren og Aileen Itani, tenor Bo Kristian Jensen og bas- og barytonsolist Teit Kanstrup.

Dirigenten er Torben H.S. Svendsen, og orkestret er som altid med professionelle musikere fra blandt andet DR Symfoniorkesteret.

Danmarks ambitiøse kor

Københavns Kantatekor er et af Danmarks mest ambitiøse kor. Det holder årligt mellem 15 og 20 velbesøgte koncerter. Koret har flere gange fået flotte anmeldelser – især for de store og krævende værker. Københavns Kantatekor består af cirka 65 sangere, og koncerterne opføres med professionelle musikere og solister.

Koncerten koster 159 kroner. Billetter kan købes på billetlugen.dk og hos Dragør Lyd & Billede, Kongevejen 5.

 

 

Seneste artikler

 
 
 

Fik du læst?