200 børn fra Tårnby med i projekt om musik og krop

Et stort tværkulturelt projekt ”Musik med Krop” som blandt andet Tårnby er en del af, er netop blevet iværksat. 200 børn i Tårnby kommune bliver undervist i det i otte uger frem til jul. Hensigten er at give børn og unge lyst og mulighed for at engagere sig i kulturelle fællesskaber

Børn skal lære at indgå i kulturelle fællesskaber

 

Et stort tværkommunalt projekt, der hedder ”Musik med Krop”, som Tårnby og Fredensborg, Lolland og Aalborg er med i, er netop blevet iværksat. Kulturministeriets pulje ”Grib Engagementet” støtter projektet, der skal give børn og unge lyst og mulighed for at engagere sig i kulturelle fællesskaber. Tårnby Musikskole og gymnastikforeningen KG66 samarbejder om projektet, som går ud på at kombinere børnenes fundamentale musikalske og motoriske evner.

200 børn fra Skottegårdsskolen, Nordregårdsskolen og Kastrupgårds Børnehave bliver undervist. Det gør de i otte uger frem til jul.

Glad og stolt

”Jeg er glad og stolt over, at vi i Tårnby indgår i et tværkommunalt samarbejde med så højt et ambitionsniveau som ”Musik med krop” har. Samtidig er det en fornøjelse at to af kommunens stærke spillere inden for hhv. idræt og kultur, KG66 og Tårnby Musikskole, har fundet sammen om et fælles tredje, nemlig at hjælpe vores børn til at indgå i fællesskaber, som på sigt kan gøre dem til aktive og engagerede samfundsborgere. ”, siger Borgmester Allan S. Andersen:

200 børn fra Tårnby

Cirka 200 børn i Tårnby kommune, fra nulte til første klasse, der går på Skottegårdsskolen og Nordregårdsskolen, og førskolebørn fra Kastrupgårds børnehave, bliver fra nu af i otte uger og frem til jul undervist i faget ”Musik med Krop”. Projektet ledes i lokalt regi af Tårnby Musikskole og Kastrup Gymnastikforening af 1966 (KG66), Skottegårdsskolen, Nordregårdsskolen og Kastrupgårds børnehave

I alt samarbejder fire kommunerne, nemlig Fredensborg, Lolland, Aalborg og Tårnby, om at udvikle og gennemføre modelforsøget.

Den lokale ramme

Der vil blive undervist i Kastrup Gymnastikhal, som er kommunens bedste motoriske læringsrum og legeplads til formålet og dermed den ideelle plads til projektet. Underviserne er fra Tårnby Musikskole og gymnastikforeningen KG66.

Musik med krop

Med udgangspunkt i læge og hjerneforsker Kjeld Fredens bog ”Læring med kroppen forrest” er projektets hensigt at forene grundlæggende musikalske og motoriske færdigheder. Gennem rytmisk, musikalsk og motorisk træning med indslag fra dansens verden er at målet få et potentielt nyt fag, der hedder ”Musik med krop”.

 

 

Seneste artikler

 

Fik du læst?

Tivoli er åben…

FORÅR: Iklædt påskegult åbnede Tivoli i dag portene til dette års sommersæson, der varer til 22. september. Forlystelseshaven lægger ud med at markere Påske i

Læs mere »