Erhvervspris til Troels Cykler

Forleden overrakte Venstre i Dragør årets erhvervspris til virksomheden Troels Cykler i Store Magleby

Borgmester Helle Barth med Troels Nicolaisen og  Henrik Løwenheim Kjærsvold-Niclasen

 

Venstre i Dragør overrakte forleden årets erhvervspris til virksomheden Troels Cykler på Hovedgaden 20 i Store Magleby. Det fremgår af partiets hjemmeside.

Troels Cykler er en personligt ejet virksomhed og ejes af Troels Nicolaisen.  Efter Troels havde udstået sin læretid overtog han forretningen i 2005 og har drevet den med succes siden da.

Fra Venstre i Dragør var borgmester Helle Barth, formand, Erik Skovgaard Nielsen, og kandidat for Venstre til kommunalvalget Henrik Lövenheim Kjærsvold-Niclasen til stede ved prisoverrækkelsen.

Overrækkelse af årets erhvervspris

Ved overrækkelsen af årets erhvervspris sagde borgmester Helle Barth:

”I dag er en særlig dag – uddelingen af årets erhvervspris er Venstres måde at sige og anerkende en lokal virksomhed på, som både gør det rigtig godt og gør en forskel…

Dragør Kommune er Danmarks mindste landfaste kommune med knapt 15.000 indbyggere. Til trods for størrelsen er det en fornøjelse at se de mange lokale virksomheder, og vi står i skygge af Covid-19, som havde potentiale til at lukke mange af de små virksomheder permanent. Men måske i trods oplevede jeg en utrolig opbakning til alle forretningsdrivende – fordi de er livsnerven i vores lokalsamfund. Et lille samfund kan noget særligt når vi rykker sammen og støtter. Kære Troels, det er derfor med stor glæde og fornøjelse at jeg uddeler Venstre i Dragørs Erhvervspris for 2021 til dig – stort tillykke! ”

Etablering af succesfuld virksomhed

Henrik Lövenheim Kjærsvold-Niclasen sagde i forbindelse med overrækkelsen ”Troels Nicolaisen er et eksempel, blandt mange eksempler, som er lykkedes med at etablere en succesfuld virksomhed i vores by. Men vi ønsker, at endnu flere lykkes, hvorfor vi fortsat skal arbejde for at sikre gode vilkår for, at folk som Troels kan blive selvstændige og iværksætter i Dragør kommune”.

Det lokale erhvervsliv

Indehaver af Troels Cykler, Troels Nicolaisen, sluttede af med at sige ”Jeg vil gerne takke Venstre for at hylde det lokale erhvervsliv i Dragør og er meget glad for den anerkendelse af min virksomhed, som det er udtryk for. Jeg har drevet virksomheden i snart 17 år, og det dejligt at se den påskønnelse af de lokale virksomheder, som Venstre udtrykker med denne erhvervspris. ”

 

Seneste artikler

 
 
 

Fik du læst?