Go’morgen, Amager…

Torsdag 11. november – Solen står op kl. 07:35 og går ned kl. 16:10
Dagen er aftaget med 8 timer og 57 minutter

Torsdag formiddag stedvis dis og måske finregn, men i løbet af formiddagen kommer der nogen opklaring fra nordvest, og det bliver tørt og skyet vejr, måske et solstrejf.
Temperaturen bliver mellem 10 og 12 grader.
Vinden tiltager og bliver let til frisk fra vest.
I aften og i nat til dels klart vejr.
Temperaturen kommer ned mellem 4 og 8 grader, dertil en svag til jævn fra vest, senere fra sydvest.

Luftfugtighed:95%
Uv index: 0.6
(kilde:DMI)

Idag er det Mortens dag
Efter biskop Martin af Tours, som blev født i Ungarn år 320. Legenden fortæller, at han ikke ønskede at blive biskop, og derfor gemte sig i en gåseflok, men blev afsløret af deres skræppen; det har de lige siden måttet bøde for på Mortensaften. Martin af Tours er fransk natio­nal­helgen og skytshelgen for tiggere og husdyr.

Singlernes Dag
Er en nyere kinesisk tradition fra 1993, hvor man den 11.11. fejrede de enlige og tilskyndelse dem til at møde andre. Under den blomstrene kapitalisme i landet begyndte fokus at være på shopping for selvforkælelse og fra 2009 har dagen været ren kommerciel. Ideen har bredt sig til andre lande, og internet handelen på denne dag har de senere år slået alle rekorder for omsætning

Vi siger tillykke til
47 år = Leonardo DiCaprio – amerikansk skuespiller
49 år = Camilla Ottesen – tv-vært
49 år = Claire Ross-Brown – engelskfødt skuespillerinde
52 år = Claus Riis Østergaard – skuespiller
57 år = Calista Flockhart – amerikansk skuespillerinde
59 år = Demi Moore – amerikansk skuespillerinde

Hvad er der sket på datoen 11. november:
2008:
Den 22-årige dansker Peter Eastgate vinder 53 millioner kroner ved verdens største pokerturnering i Las Vegas. Mere end 6.800 spillere har deltaget i turneringen, der regnes for pokerens VM.
2006 – 15 år siden:
Det engelske pop ikon George Michael giver koncert i Parken for 49.000 tilskuere. Det er hans første turne i 15 år, og første gang han giver koncert i Danmark.
—–
16-årige Joe Armstrong fra Texas klarer 2446 armhævninger på tolv timer. Det er 224 flere end den hid­ti­dige rekord.
2003:
Første bind af Den Danske Ordbog udkommer – en national ordbog i nudansk, der beskriver det almindelige ordforråd, som er talt og skrevet fra 1950 og til nu. Værkets i alt seks bind forventes at være færdigudgivet i 2004.
2002:
Samtlige 44.000 billetter til Bruce Springsteen-koncerten i Parken den 14. juni næste år bliver solgt på to timer.
1989:
Mimi Jakobsen afløser sin far Erhard Jakobsen som formand for partiet Centrum Demokraterne.
1988:
Australieren Simon Robinson udbryder det højeste skrig, der nogensinde er videnskabeligt målt. Det bliver målt til 128 decibel.
1978:
Første afsnit af tv-serien Matador bliver sendt første gang.
1956 – 65 år siden:
Simon Spies sætter sin første annonce i avisen om ferierejser med bus til Mallorca. Datoen regnes for Spies Rejsers fødselsdag.
1918:
Tyskland og De Allierede slutter våbenstilstand i en jernbanevogn i Compiègne-skoven i Frankrig, og Første Verdenskrig er slut. De fire års krig har kostet 10 millioner soldater livet og 21 millioner sårede.
1572:
Den danske astronom Tycho Brahe observerer første gang stjernen Stella Nova (nye stjerne) på himlen. Den befinder sig i stjernebilledet Cassiopeia.

Kilde: dagsdato

Seneste artikler

Fik du læst?