Go’morgen, Amager…

Onsdag 8. december – Solen står op kl. 08:24 og går ned kl. 15:38
Dagen er aftaget med 10 timer og 19 minutter

I dag onsdag får vi skyet og mest tørt vejr med temperatur mellem frysepunktet og 3 graders varme.
Frisk vind til kuling fra sydøst, men vinden aftager en smule i løbet af eftermiddagen.
I nat skyet med stedvis lidt slud eller sne.
Temperaturen bliver fra omkring frysepunktet til 3 graders varme.
Let til frisk sydøstlig vind, ved kysterne op til hård vind.

Luftfugtighed:79%
Uv index: 0.3
(kilde:DMI)

Idag er det Maria undfangelsesdag
Dagen, hvor Jomfru Maria blev undfanget uden synd, falder nøjagtig ni måne­der før hendes fødsel og har været fejret siden 600-tallet. I 1854 blev dagen officielt fastslået af pave Pius IX, og det er en vigtig festdag i den Katolske Kirke.

Vi siger tillykke til
42 år = Mille Hoffmeyer Lehfeldt – skuespillerinde
55 år = Sinead O’Connor – irsk sangerinde
57 år = Teri Hatcher – amerikansk skuespillerinde
60 år = Line Baun Danielsen – journalist, tv-vært
68 år = Kim Basinger – amerikansk skuespillerinde
70 år = Leif Maibom – skuespiller, tekstforfatter, revydirektør
85 år = Marie-Louise Coninck – skuespillerinde

Hvad er der sket på datoen 8. december:
2020
En 90-årig britisk kvinde bliver, som den første i den vestlige verden, vaccineret med en godkendt covid-19-vaccine. Knap tre uger senere bliver de første danskere vaccineret.
2005:
Tv-lægen Peter Qvortrup Geisling er for sidste gang vært i programmet Lægens Bord. Gennem ni år har han stået for næsten 400 udsendelser om sundhed og sygdom.
1993:
Ulrik Wilbek meddeler, at han stopper som landstræner for håndboldkvinderne. Beslutningen er en konse­kvens af balladen med Anja Andersen, som han fyrede to dage tidligere. Han skifter dog senere mening, og fortsætter som landstræner fem år længere.
1980:
Eks-Beatle John Lennon bliver skudt ned på gaden i New York af en sindsforvirret mand. Han er død ved ankomsten til hospitalet.
1974:
En folkeafstemning i Grækenland afskaffer kongedømmet, som har eksisteret i landet siden 1832.
1966 – 55 år siden:
USA, Sovjet og yderlige 26 lande underskriver en aftale, som forbyder atomvåben i rummet.
1963:
Frank Sinatras 19-årige søn, Frank Sinatra jr., bliver kidnappet fra et hotel i Californien. Tre dage senere bliver han frigivet uskadt, efter betaling af 240.000 dollar i løsepenge. Kidnapperne bliver senere pågrebet og dømt.
1956 – 65 år siden:
Ungarn sættes i krigsretstilstand på grund af generalstrejke, og der bliver gennemført massearrestationer.
1941 – 80 år siden:
USA erklærer krig mod Japan efter det japanske angreb på Pearl Harbor dagen før.
1925:
Adolf Hitlers bog Mein Kampf udkommer i Tyskland.
1918:
Bogen Takt og Tone udkommer. Den er skrevet af admiralinde Emma Gad og er den dag i dag en levende klassiker.
1917:
Britiske styrker rykker ind i Jerusalem og afslutter 672 års osmannisk styre. Palæstina får senere status som britisk mandat under Folkeforbundet, det senere FN.
1863:
Englænderen Tom King bliver den første verdensmester i sværvægtsboksning, da han besejrer amerika­ne­ren John Heenan over 24 omgange. Der bokses med bare næver.

Kilde: dagsdato

 

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?