I weekenden 18. og 19. december er det muligt at deltage i Cykle Cross Cup 9 på Bøjlevej i Kastrup

Af Lene Dam Jørgensen
Amager Cykel Ring inviterer nu til Cyklecross Cup 9 på Bøjlevej i Kastrup i weekenden 18. og 19. december. Der køres fra kl. 9.30 til 16.
Der vil være en bod med mad og drikke samt musik og DJ. Til hver årgang er der en præmie til den rytter, der kører den hurtigste omgang.
“På vores nye cyklecrossbane byder vi på masser af græs, måske mudder, grusstier og nogle udfordrende små bakker, som nok skal trække søm ud”, lover ACR.
Der er et mindre tilmeldingsgebyr for de ryttere, der vil deltage. Læs mere på ACR’s hjemmeside.
Elite- og motionscykelklub
Amager Cykel Ring er en elite- og motionscykelklub under Danmarks Cykle Union. Klubben har 400 medlemmer, og Amager Cykel Ring er dermed en af Danmarks største cykelklubber. Klubben blev grundlagt i 1940 og mange eliteryttere er begyndt i denne cykelklub.
Amager Cykel Ring ligger i Tårnby Kommune og er Amagers eneste cykelklub for både elite, børn og unge og motion. Medlemmerne kommer fra Tårnby, Dragør og hele Storkøbenhavn.
Klubbens formål er at dyrke cykelsport og med udgangspunkt i fællesskabet og det sociale liv i klubben at udbrede kendskabet til denne idræt. Det er også foreningens formål at udvikle medlemmernes lyst til at engagere sig og tage et medansvar i foreningen. Dette sker igennem cykelløb, klubaftener og lignende.