Kunstmuseum? Næh, det er da en arbejdsplads…

HUBNORDIC 1 hedder kontorejendommen, der fjerner grænser mellem job, kunst, fritid og gastronomi – midt i spændende Ørestad, den dynamiske bydel, der helt automatisk øger kreativitet og arbejdsglæde. Du kan blive en del af det…

De smukt dekorerede rum øger den daglig arbejdsglæde. (Foto: Finn Edvard)

 

Visse ting kan ikke beskrives – de skal opleves.

Men vi prøver alligevel at fortælle lidt om HUBNORDIC 1- en mildest talt spændende kontorejendom beliggende på  Kay Fiskers Plads i Ørestad – den nye, dynamiske bydel, der i de kommende år vil udvikle sig mere og mere som naturligt centrum for både arbejdspladser og boliger.

Med en fantastisk beliggenhed, tæt ved natur og strand (Amager Fælled og Amager Strandpark) med få kilometer til Nordens førende, internationale lufthavn, mægtigt indkøbscenter (Fields)  samt Metro-forbindelse til resten af hovedstadsområdet.

Alting skyder op i disse måneder, uger, timer i dette fascinerende område.

(Artiklen fortsætter under billedet)

HUBNORDIC tilbyder flere spændende arbejdspladser for freelancere – for de, der jobber alene, men som helst gør det i selskab med andre. Her er det kommunikationsansvarlig Jacob Vendelboe Hagensen fra HUBNORDIC, der har taget plads ved en af arbejdspladserne.

 

Og hvis man endnu ikke er bekendt med Ørestaden, så skulle man måske tage på en rundtur snarest muligt – her er også caféer og restauranter- og miljøet er så urbant, som man kan forlange.

Vi er på besøg i HUBNORDIC 1 – en velindrettet kontorejendom på Kay Fiskers Plads, hvor der om kort tid vil arbejde 3.000 mennesker, der vil befinde sig i en helt ny og spændende form for kontorbygning. Helt anderledes end man tidligere har set.

For ganske vist kører der Metro lige til døren.

Men hvad nu, hvis man kan lide at cykle til og fra arbejde – som flere og flere foretrækker?

(Artiklen fortsætter under billedet)

Cykelhandler Tore Oftedal  – officiel Tour de France partner – og klar til at servicere de, der foretrækker at cykle til og fra jobbet. (Foto: Finn Edvard)

 

Så er Danmarks officielle partner til næste års Tour de France med start i København, cykelhandlen “Cykom” naturligvis beliggende i ejendommen. Her residerer Tore Oftedal og hvad han ikke ved om cykler er ikke værd at vide. Og ganske praktisk med en cykelsmed af de bedre på kontoret…

Lige nu dufter der af ny ejendom overalt i den spændende bygning.

Mødelokaler, anderledes mødelokaler, dukker op hist og pist. Nogle indrettet som en café. Andre som en togkupé.

Hold møde på loftet

Et lækkert sted er “loftet”, indrettet som et sådant, hvor kontorhusets brugere kan smutte op, læse, drikke kaffe – eller holde et lille møde under uformelle former. ja, som på et loft…

Kreativiteten stråler ud af alle kvadrameter – også på de mange arbejdspladser, der er til freelancere: Forfattere, it-folk, journalister – ja alle, der kan lide at arbejde i et kreativt miljø med den hurtige wifi, den gode kaffe – og den kreative atmosfære, som man hurtigt kan komme til at savne, hvis man arbejder alene hjemme.

(Artiklen fortsætter under billedet)

HUBNORDIC – fremtidens arbejdsplads, som man kan rykke ind i nu. (Foto: HUBNORDIC)

Her er muligheder for alle former for arbejdspladser: Til større firmaer som Mars Danmark samt en række medicinalvirksomheder, der næsten har gjort dele af kontorfællesskabet til en slags “Medical Valley”.

Men alle andre brancher er allerede repræsenteret – store som små .- og altså også, hvis man jobber alene, men helst gør det sammen med andre.

Lækkert auditorium

Kontorejendommen rummer naturligvis også et stort og lækkert auditorium, ligesom der snart er indrettet et spændende eventområde på et areal, hvortil offentligheden har adgang, og hvor der i fremtiden skal være alle mulige spændende arrangementer – ikke det værste i samme bygning, hvor man har sin arbejdsplads.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Primo Mad- og Vinbar er en af de mange muligheder for lidt god mad og drikke i kontorejendommen. (Foto: Finn Edvard)

I kontorejendommen er der talrige muligheder for at få en bid brød i løbet af dagen. Her er en spændende food court, styret med fast hånd af Madkastellet samt “Primo Mad- og Vinbar”, der tilbyder frokost samt italienske specialiteter om aften – og som man i øvrigt kan læse mere om på Amagernyt.dk.

Få renset slipset eller kjolen

Og hvis man får lidt for meget af de lækre kager og spændende mad, så er det rart at have et motionscenter i samme ejendom, hvor der naturligvis også er renseri, hvis man spilder lidt vin på kjolen eller slipset.

Jo, det er ikke for neget sagt, at HUBNORDIC 1 er Skandinaviens mest ambitiøse kontorejendom, der hele tiden har været ambitionen for stedet. Torve, butikker, motionscenter, anderledes mødelokaler, renseri, restaurant og café. For ikke at glemme cykelsmeden og meget andet…

Føler sig hjemme

Hele 13 møderum med plads til op til 30 personer samt et auditorium til 130 gæster – og spiseplads til op til 650.

Og så er kunsstykket, at det alligevel er lykkedes at få de mange medarbejdere til at føle sig hjemme i disse, næsten futuristiske omgivelser.

Men hvad var det, vil begyndte med: Tjek stedet ud selv. Det er meget bedre…

HUBNORDIC ejes af KLP EJEMDOMME, et datterselskab af norske KLP EIENDOM, der indgår i den norske pensionskoncern KLP, der prioriterer ansvarlig investering med respekt for den planet, der lånes af kommende generationer.