Torsdag 16. december – Solen står op kl. 08:33 og går ned kl. 15:36
Dagen er aftaget med 10 timer og 29 minutter
Tørt med en del sol, men i morgentimerne i den sydlige del af regionen endnu skyet.
Temperaturen bliver mellem 7 og 10 grader, og svag til jævn vestlig vind.
I aften og i nat klart, men sidst på natten mere skyet.
Temperaturen kommer ned mellem 2 og 7 grader, og svag til jævn vind fra vest og nordvest.
Luftfugtighed:98%
Uv index: 0.3
(kilde:DMI)
Idag er det Lazarus dag
Efter Maria Magdalenes bror, som ifølge Bibelen blev opvakt fra de døde af Jesus.
Vi siger tillykke til
37 år = Siavash Memaran-Torbati alias S!vas (Sivas) – rapper med iranske rødder
44 år = René Redzepi – kok, køkkenchef i restaurant Noma
57 år = Jette Torp – sangerinde
61 år = Kasper Wilton – skuespiller, instruktør, teaterchef
70 år = Jens Kramer Mikkelsen – Københavns overborgmester 1989-2000
75 år = Benny Andersson – svensk ABBA-musiker og sangskriver
82 år = Tina Wilhelmsen – tv-speaker, tv-producer
83 år = Liv Ullmann – norsk skuespillerinde
Hvad er der sket på datoen 16. december:
2006 – 15 år siden:
En demonstration på Nørrebro i København for Ungdomshuset på Jagtvej udvikler sig til voldsomme gadekampe med politiet. 273 bliver anholdt, heraf 84 importerede demonstranter. Ungdomshusets bygninger er solgt af kommunen. Det har siden været besat, og venter på at blive rømmet af politiet.
—–
46-årige Morten Andersen, dansk kicker i amerikansk football, sætter rekord som den mest scorende spiller nogensinde i NFL-ligaen. Morten Andersen spiller for Atlanta Falcons.
2003:
Nordsømuseet i Hirtshals nedbrænder. Museets akvarium, som er Europas største med tusindvis af fiskearter, lækker, og nedfaldne bygningsdele truer fiskene.
1998:
USA affyrer hundredevis af missiler mod Irak. Angrebet er en reaktion på præsident Saddam Husseins afbrydelse af samarbejdet med FN’s våbeninspektører.
1978:
Statsminister Anker Jørgensen kalder undervisningsminister Ritt Bjerregaard hjem fra udlandet. Hun skal gøre rede for sine hotel- og repræsentationsudgifter på 57.000 kr. fra en tjenesterejse til Paris.
1883:
Den første organiserede fodboldkamp i Danmark bliver spillet på Rosenborg Slots eksercerplads i København.
Kilde: dagsdato