Go’morgen, Amager…

Fredag 24. december – Solen står op kl. 08:38 og går ned kl. 15:40
Dagen er tiltaget med 19 sekunder

juleaftensdag starter mest skyet og en overgang mulighed for nedbør hist og her, mest som sne, temperaturen bliver mellem frysepunktet og 2 graders varme.
Ud på formiddagen klarer det op nordfra med sol og tørt vejr, og temperaturen falder til mellem 1 og 4 graders frost.
Svag til jævn skiftende vind, der efterhånden frisker op fra nord og nordøst, og ved kysterne stedvis op til hård vind.
Juleaften og natten til 1. juledag klart og tørt vejr.
Koldt med temperatur ned mellem 2 og 7 graders frost, ved kysterne lidt lunere.
Vinden aftager og bliver let til frisk omkring nord, men drejer senere mod nordvest og vest.

Luftfugtighed:89%
Uv index: 0.3
(kilde:DMI)

Idag er det Adams dag
Efter det første menneske.

Vi siger tillykke til
30 år = Louis Tomlinson – engelsk sanger fra One Direction
47 år = Thure Lindhardt – skuespiller
50 år = Ricky Martin – puertoricansk sanger
58 år = Naja Marie Aidt – digter, forfatter
78 år = Tarja Halonen – Finlands første kvindelige præsident 2000-2012

Hvad er der sket på datoen 24. december:
2010:
Mere end 500 øboere og tilrejsende når ikke frem fra Rønne til den planlagte juleaften på Bornholm. Øen er lukket af sne, og de strandede må tilbringe julen i Rønnehallen og på Almegård Kasserne.
—–
For andet år i træk har Danmark hvid jul, en meteorologisk sjældenhed, der ikke er set i over 100 år. Hvid jul defineres ved, at mindst 90% af landet om eftermiddagen er dækket af mindst en halv centimeter sne. I gennemsnit har vi haft hvid jul hvert 14. år.
2009:
Den traditionelle midnatsmesse i Peterskirken i Rom er flyttet frem til kl. 22 af hensyn til den 82-årige paves helbred og nattesøvn.
—–
Meteorologerne erklærer hvid jul i Danmark. Sneen er to dage gammel, og det har været ventet med spæn­ding, om den kunne holde sig til Juleaften.
2005:
215 præster i Folkekirken benytter juleprædiken til at tale om flygtninges vilkår i Danmark. Denne form for politisk manifestation i kirken har ellers ikke været anvendt siden besættelsen.
1997:
Den venezuelanske terrorist Carlos, kaldet Sjakalen, bliver idømt livsvarigt fængsel i Paris for 83 mord og en række andre forbrydelser.
1968:
Tre amerikanske astronauter bliver de første, der kommer i kredsløb om Månen. Turen fra Jorden har taget tre dage i rumskibet Apollo 8, som kredser 20 timer omkring Månen. Turen er et væsenligt skridt mod op­fyldelsen af ambitionen om at landsætte mennesker på Månen.
1951 – 70 år siden:
Den nordafrikanske stat Libyen bliver selvstændigt kongedømme efter at have været italiensk koloni gen­nem 40 år. 18 år senere bliver kongen styrtet ved et statskup, og oberst Gaddafi tager magten.
1865:
Den racistiske Ku Klux Klan bliver stiftet i Pulaski, Tennessee, USA.
1811 – 210 år siden:
Københavns første juletræ bliver tændt hos dr. Lehmann i Ny Kongensgade. Rygtet har bredt sig, og nys­gerrige københavnere trykker næserne flade mod ruderne for at se det underlige fænomen.

Kilde: dagsdato

 

Seneste artikler

Gymnasieelever til kinesisk efterårsfest

På Ørestad Gymnasium kan eleverne vælge kinesisk som valgfag. Det er atypisk at kunne studere kinesisk allerede i 1.g. Men gymnasiets elever er ikke i tvivl; kinesisk er et spændende fag, der åbner mange døre. I september var kinesiskelever fra 1.g til efterårsfestival i Kinesisk Kulturcenter, hvor de fik anledning til at prøve deres kundskaber af i praksis.

 
 

Fik du læst?