Go’morgen, Amager…

Mandag 27. december – Solen står op kl. 08:39 og går ned kl. 15:42
Dagen er tiltaget med 2 min.

Mandag nogen sol, men i løbet af eftermiddagen bliver det skyet fra sydvest.
Temperaturen mellem 1 grads varme og 2 graders frost.
Let til frisk vind fra sydøst, ved kysterne stedvis hård vind.
I aften skyet og efterhånden lidt sne fra sydvest, men sidst på natten mest tørt.
Temperaturen bliver omkring frysepunktet, og let til frisk vind fra sydøst, ved kysterne stedvis hård vind.

Luftfugtighed:63%
Uv index: 0.3
(kilde:DMI)

Idag er det Johannes dag
Efter evangelisten, der måtte udstå mange pinsler i Rom på grund af sin kristne tro. Han siges at have overlevet de andre apostle, og være død som 90-årig på denne 3. juledag, 70 år efter Kristi korsfæstelse. Han døde på øen Patmos, hvortil han var blevet forvist.

Fyrværkeri kan affyres lovligt
Indtil og med den 1. januar efter de nye skrappe regler, der blev indført i 2014.

Vi siger tillykke til
40 år = Merete Mærkedahl – skuespillerinde, Vild med Dans-vinder 2020
43 år = Jim Lyngvild – fotograf, designer, modekommentator
50 år = Jan Elhøj – komiker, tv-vært
58 år = Claus Meyer – kok, mad-entreprenør
63 år = Morten Stig Christensen – håndboldspiller med 190 landskampe 1976-1988, tv-sportschef
73 år = Gerard Depardieu – fransk skuespiller

Hvad er der sket på datoen 27. december:
2020
De første danskere bliver vaccineret mod corona med den første levering af vaccine, der er kommet til lan­det. Det sker på udvalgte plejehjem og hospitaler til særligt udsatte beboere, plejepersonale og læger.
2007:
Den pakistanske oppositionsleder Benazir Bhutto bliver dræbt ved et selvmordsangreb efter et valgmøde. Hun blev i 1988 verdens første kvindelige leder af et muslimsk land.
—–
Danske Banks fordelingscentral i Brabrand ved Aarhus bliver ved et dristigt kup frarøvet 26,7 millioner kroner. Det er Danmarkshistoriens næststørste kup.
2006 – 15 år siden:
Radioprogrammet De ringer – vi spiller bliver sendt sidste gang. Siden 1968 har Frøken Klokken onsdag formiddag afgjort, om der skal stilles et let eller svært spørgsmål efter en hyggesnak i æteren. Jørn Hjorting, som fik ideen til programmet, var vært de første 28 år. Han blev også den sidste lytter, der kom igennem til værten Keld Heick.
2001 – 20 år siden:
USA offentliggør, at fanger fra terrorbevægelserne Taliban og al-Qaida vil blive interneret på den ameri­kan­ske flådebase i Guantanamo-bugten på Cuba.
1995 – 25 år siden:
Skraldemændene i Aarhus nedlægger arbejdet. Det er starten på en længerevarende skraldekonflikt i byen.
1992:
Musicalen Les Miserables har dansk premiere på Østre Gasværk i København.
1991 – 30 år siden:
Luftkaptajn Stefan Rasmussen nødlander med et SAS-fly med 129 ombord på en sneklædt mark nord for Stockholm. Flyet brækker i tre stykker, men kaptajnens professionalisme under landingen afværger en større katastrofe, og alle passagerer og besætningsmedlemmer overlever.
1978:
Spanien indfører demokrati efter 40 års diktatur under general Franco.
1977:
Allan Simonsen bliver valgt som Årets Fodboldspiller i Europa.
1934:
Persiens regering vedtager, at landet fremover skal hedde Iran.

Kilde: dagsdato

 

Seneste artikler

Ved sidste års kulturnat opleves masser af liv på Neels Torv efter normal lukketid. Arkivfoto: TorbenStender.

Kulturnatten handler om kærligheden til Dragør

Dragør Kulturnat på fredag den 13. september byder på masser af aktiviteter for både børn og voksne og alle derimellem. Butikker og kulturinstitutioner stiller gladeligt op. Af kærlighed til byen – og for at nå ud til flere og på en anderledes måde vise, hvad de har at tilbyde.

 
 

Fik du læst?