Den historiske kransekage til nytårsaften

Nytårsaften nærmer sig og traditionen tro køber mange kransekage til den festlige aften. Her kan bl.a. Morell’s Brød og Kager levere til nytårsaften og tilbereder kransekagen efter helt egen opskrift…

Kransekagen var oprindeligt en lækkerbid, som kun overklassen havde råd til. (Arkivfoto)

Af Lene Dam Jørgensen

Nytårsaften nærmer sig med hastige skridt og traditionen tro drikkes der bobler og spises kransekage i de fleste hjem. Nogen foretrækker at lave kransekage selv, mens andre lægger vejen forbi Morell’s Brød og Kager i Egilsgade 35, der i forvejen er kendt for deres lækre kager. Her er der et bredt udvalg af kransekager til den festlige aften.

Egen opskrift

Jane fra Morell’s Brød og Kager fortæller til Amagernyt.dk, at bageren er i fuld gang med at lave kransekager, og at det er efter egen opskrift.

En stor kransekage med syv ringe til 10 personer koster 245 kroner. Det er også muligt at købe enkelte kransekagestykker.

Kun for overklassen

En kransekage er en kage, der består af marcipan, sukker og æggehvider. Oprindeligt var kransekageprimært noget, som udelukkende overklassen spiste til festlige lejligheder – gerne serveret sammen med et glas mousserende vin som f.eks. champagne. Det symboliserede velstand og ekstravagance, og det blev nytårsfesten hurtigt en del af. Skikken har senere delt sig til alle dele af samfundet.

Kransekagen blev opfundet i Danmark helt tilbage i 1700-tallet.

 

 

 

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?