Go’morgen, Amager…

Lørdag 15. januar – Solen står op kl. 08:29 og går ned kl. 16:09
Dagen er tiltaget med 38 minut.

I morgentimerne stedvis diset eller lokalt tåget, ellers nogen eller en del sol, men i eftermiddag bliver det skyet vestfra, men det holder tørt.
Temperaturen bliver mellem 3 og 7 graders varme, køligst mod øst, og svag til jævn vind fra nordvest og vest, som drejer til sydvest.
I aften og i nat overskyet, diset og måske lidt regn samt risiko for tåge.
Temperaturen bliver mellem 2 og 5 graders varme. Svag til frisk vind omkring sydvest.

Luftfugtighed:91%
Uv index: 0.4
(kilde:DMI)

Idag er det Maurus dag
Efter en benediktinermunk, som omkring år 500 blev sendt til Frankrig for at missionere. Han kunne gøre undere, og helbredte både stumme og krøblinge. Maurus er skytshelgen for kobbersmedene.

🇩🇰 Vi siger tillykke til 🇩🇰
1963 = 59 år = Nikolaj Cederholm – skuespiller, instruktør
1961 = 61 år = Peter Kær – skuespiller, tv-vært
1938 = 84 år = Kim Menzer – musiker og komponist
1933 = 89 år = Lise Reinau – sangerinde

Hvad er der sket på datoen 15.januar:
2009:
Et amerikansk passagerfly må nødlande på Hudsonfloden midt i New York. Flyet har ramt en fugleflok, så begge motorer bliver ødelagt. Alle 155 ombord overlever.
—–
Den første fast installerede stærekasse, en fotofælde til afsløring af fartsyndere, bliver aktiveret på en lan­de­vej på Sjælland. Det første døgn går mere end 150 bilister i fælden.
2006:
DSB strammer betingelserne for gratister. Der kan ikke længere købes billetter i regionaltog, og afgiften for at køre uden billet stiger til 600 kr.
2005:
Operaen på Dokøen i København åbner med en festforestilling for et indbudt publikum med den royale fa­mi­lie i spidsen. Forestillingen indeholder højdepunkter fra en række operaer og balletter og har mere end 400 medvirkende på scenen.
2004:
Fødevaredirektoratet lægger Smiley’er på nettet, så alle kan følge med i hygiejnestandarden for landets ser­ve­rings­steder og fødevarebutikker.
1996:
Den sorte busterminal på Rådhuspladsen i København bliver indviet. Den bliver revet ned i 2005.
1993:
Poul Nyrup Rasmussen bliver udpeget som kongelig undersøger og skal sondere mulighederne for en ny re­ge­ring. Statsminister Poul Schlüter er trådt tilbage efter offentliggørelse af den såkaldte Tamilrapport.
1972 – 50 år siden:
Den 31-årige tronfølger Margrethe bliver fra Christiansborgs balkon udråbt som Danmarks nye regent af statsminister Jens Otto Krag. Hendes overtagelse af tronen skete reelt dagen før, hvor hendes far, kong Frederik 9., døde.
1968:
En orkanagtig storm hærger Danmark. Ni mennesker omkommer.
1966:
Århus Stiftstidende udsender udgave nummer 50.000 siden starten i 1794.
1943:
Det amerikanske forsvarscenter Pentagon bliver indviet. Det er verdens største offentlige bygning.
1559:
Elisabeth 1. bliver kronet som Englands dronning.

Kilde: Dagsdato.dk

 

Seneste artikler

 
 
 

Fik du læst?