Læsekreds i Dragør bringer mennesker sammen

I den kommende sæson tilbyder Dragør Bibliotekerne pop-up-læsekredse, hvor deltagerne mødes en sæson og læser værker om et bestemt tema.

Dragør Bibliotek – har flere læsekredse…

 

Af Lene Dam Jørgensen

Dragør Bibliotekerne har allerede flere læsekredse som DR Romanklub og læsesalonerne – og nu er der flere læsekredse på vej. Bibliotekerne tilbyder nu som noget helt nyt i den kommende sæson pop-up-læsekredse, hvor deltagerne blot mødes henover en sæson om et bestemt tema.

Litteraturen kan noget helt særligt. Det bringer mennesker sammen. Deltagerne kender hinanden i disse læsekredse og flere læsekredse har eksisteret i flere år.

Noget for enhver smag

På Dragør Bibliotek på Vestgrønningen 18 er der hver mandag fra 21. februar kl. 14 filosofisk læseklub, hvor der læses eller genlæses fire store filosofiske værker. Her vil deltagerne også dele deres refleksioner og nysgerrighed med hinanden. Der læses også hver torsdag fra 24. februar kl. 16 fortællende faglitteratur på Dragør Bibliotek. Det er her fire nyere værker, der stiller undrende spørgsmål til videnskaben og naturen, inden for den genre, der kaldes Narrative non-fiction.

På biblioteket i Hollænderhallen på Halvejen 3 læses der hver tirsdag fra 22. februar kl. 14 litteratur af fire hollandske forfattere i anledning af 500 året for den hollandske indvandring.

Kræver fem tilmeldte

Biblioteket giver en kop kaffe første gang, og Ulla Fajfer, der er bibliotekar på biblioteket, giver en introduktion til forløbet. De næste gange kan deltagerne købe kaffe til fem kroner og de kan for eksempel aftale at skiftes til at tage hjemmebag med til de efterfølgende læsekredse foreslår biblioteket.

Interesserede kan tilmelde sig på bibliotek@dragoer.dk frem til mandag den 24. januar og skrive hvilke eller hvilken læsekreds de er interesserede i. For at der kan oprettes en læsekreds, kræves det, at der er fem personer, der har tilmeldt sig inden læsekredsen begynder.

Seneste artikler

 

Fik du læst?

Midsommerfest på Christianshavn

Christianshavns Beboerhus inviterer til midsommer-gadefest i Dronningensgade med musik, mad og gode vibrationer.   Så er der midsommerfest på Christianshavn. Temaet for Midsommerfesten er “fred” –

Læs mere »