Go’morgen, Amager…

Onsdag 19. januar – Solen står op kl. 08:24 og går ned kl. 16:16
Dagen er tiltaget med 50 min.

Morgen hilsen fra Kæmpestranden i Allinge på Bornholm. Fotografen er Lukas Wagner.

Onsdag skyet og i løbet af eftermiddagen kommer der regn fra nordvest.
Temperaturen bliver omkring 5 grader.
Jævn til hård vind fra sydvest, som i løbet af dagen tiltager til frisk vind til kuling med risiko for kraftige vindstød.
I aften først regn, senere opklaring fra nordvest, men især i nat også snebyger flere steder.
Temperaturen falder og vil i nat ligge mellem frysepunktet og 2 graders varme.
Frisk vind til kuling fra vest, der drejer mod nordvest og kraftige vindstød.
Ved Nordkysten op til hård kuling og risiko for vindstød af stormstyrke.

Luftfugtighed 91%
Uv index: 0.4
(kilde:DMI)

Idag er det Pontianus dag
Efter en martyr fra Spoleto, som under store pinsler døde for sin tro.

Vi siger tillykke til
1966 = 56 år = Stefan Edberg – svensk professionel tennisspiller 1983-1996
1957 = 65 år = Peter Aude – skuespiller, instruktør
1956 = 66 år = Susanne Utzon – journalist, tv-vært
1946 = 76 år = Dolly Parton – amerikansk countrysangerinde og sangskriver
1944 = 78 år = Laurie London – engelsk sanger, barnestjerne

Hvad er der sket på datoen 19.januar:
2001:
Bill Clinton indrømmer på sin sidste dag som USA’s præsident, at han bevidst har vildledt offentligheden i den såkaldte Monica Levinsky-sag. Han undgår derved en ny rigsretssag.
—–
Den danske forsker Lene Vestergaard Hau skaber verdenssensation, da det lykkes hende at bremse lysets hastighed under et laboratorieforsøg.
1997 – 25 år siden:
Palæstinas leder Yassir Arafat ankommer for første gang i over 30 år til Hebron, hvor 60.000 palestinensere fejrer overdragelsen af den sidste besatte by på Vestbredden.
1986:
Frankrigs præsident Francois Mitterrand og Storbritanniens premierminister Margaret Thatcher erklærer efter et møde i Frankrig, at de nu er enige om at bygge en tunnel til person- og biltog under Den Engelske Kanal. Tunnelen bliver indviet i 1994.
1976:
De fire Beatles-medlemmer afslår et tilbud på 30 millioner dollar for at spille sammen igen på samme scene.
1969:
Der bliver indført stempelautomater på de københavnske togstationer i stedet for de hidtidige billet­kon­trol­lører på perronen. Fremover vil der i stedet blive foretaget stikprøvekontrol i togene.
1915:
Den franske ingeniør og opfinder Georges Claude får patent på et neonrør til brug for farvestrålende lys­reklamer.

Kilde: dagsdato

 

Seneste artikler

Ina Wittbold foran Dragør Havnegalleri, der, som navnet antyder, ligger lige ved havnen. Foto: Rasmus Mark Pedersen.

Dragør Havnegalleri skal være en kulturoplevelse

Lige siden den tyske billedkunstner Ina Wittbold sidste år overtog havnegalleriet, er hendes idéer blevet til virkelighed. Det er nemlig vigtigt for hende, at galleriet ikke alene tilbyder kunst, men også skaber oplevelser

 
 

Fik du læst?