Stormen væltede træer og lukkede veje flere steder

En snes træer blev revet med af stormens susen, og det medførte lukkede veje flere steder på øen

Mange træer væltede forskellige steder på øen – her på Plantagevej (Foto: Presse-fotos.dk)

Stormen “Malik” suste omring på øen i aftes og nat – og den er ikke forsvundet endnu. Stormen væltede godt en snes træer rundt omkring på øen og medførte en del del andre skader. Bl. a. røg et par flagstænger undervejs, den ene medførte strømsvigt i et område i Nexø.

(Artiklen fortsættes under billedet)

I Rønne smadrede stormen et større glasparti. (Foto: Presse-fotos.dk)

En flyvende trampolin udgjorde også fare, ligesom en gavl truede med at vælte i Rønne.

(Artiklen fortsættes under billedet)

En trampolin rev sig løs og fløj rundt. (Foto: Presse-fotos.dk)

Bornholms Politi sendte flere meddelelser og advarsler ud på Twitter: “Der er pt. rigtig mange væltede træer på øen – sidste melding er at: Grånakkevej/Nexø, Kannikegårdsvej/ Nexø, Almegårdsvej/Rønne, Stangevej/Østermarie, Skovsvej/Østerlars er spærret af træer. Vej og Park arbejder på højtryk for at få træerne ryddet af vejen”, lød det bl. a. og:

(Artiklen fortsættes under billedet)

Sådan så det ud på Stavdalsvej. (Foto: Daniel Larsen/ Bornholms Foto & Video)

“Skal du igennem Almindingen, så kør efter forholdene, da der ligger flere væltede træer…”

Også Vej og Park havde en særdeles travl nat med oprydning og klargøring mange steder. Alle veje er søndag formiddag blevet ryddet, ligesom Øresundsbroen også er blevet åbnet. Dog frarådes fortsat kørsel med vindfølsomme køretøjer.

(Artiklen fortsættes under billedet)

En flagstang faldt ned over en varebil. (Foto: Pressefotos-dk)

Vejrmeldingen for søndag 30. januar fra DMI:

Blæsende, hård vind til hård kuling fra nordvest, ved kysterne stedvis stormende kuling, og her vindstød til stormstyrke. Vinden aftager langsomt og bliver i løbet af eftermiddagen bliver jævn til hård, over de østlige egne dog fortsat kraftige vindstød.

Tørt og stort set solrigt efterhånden også på Bornholm med temp. omkring fem grader.I aften klart vejr, men ud på aftenen skyer vestfra og sidst på natten nedbør i de sydvestlige egne mest som slud. Temp. ned mellem 2 graders frost og tre graders varme. Vinden bliver let til hård fra nordvest kraftigst øst på, men aftager til svag til jævn fra omkring syd.

Udsendt af vagthavende meteorolog.

 

 

 

Seneste artikler

 

Fik du læst?

Midsommerfest på Christianshavn

Christianshavns Beboerhus inviterer til midsommer-gadefest i Dronningensgade med musik, mad og gode vibrationer.   Så er der midsommerfest på Christianshavn. Temaet for Midsommerfesten er “fred” –

Læs mere »