Lokalt erhvervsnetværk på Amager vil have flere medlemmer

Månedens møde i erhvervsnetvæket AMAGERGROUP  var som sædvanlig en hyggelig sammenkomst, hvor flere fik gode råd og tips. Netværket er interesseret i flere medlemmer…

Amagergroup – møderne holdes i BBC Bowlings konferencelokaler i Tårnby:

 

Det er tirsdag eftermiddag, der er frisksmurte sandwich og kaffe på kanden.

Det er tid til månedens møde i AMAGERGROUP – et spændende erhvervsnetværk på Amager, hvor erhvervsdrivende i alle brancher mødes og diskuterer alle relevante forhold. Og sidst, men ikke mindst, hjælper hinanden med råd og dåd – og i mange tilfælde skaffer nye kunder eller sørger for anden tilførsel til de deltagende medlemmer.

Herlige omgivelser

Vi befinder os i de velindrettede møde- og konferencelokaliteter i BBC Bowling i Tårnby – stedet med festlig underholdning, cafe og restaurant. (Prøv at køre forbi og ta’ en kop kaffe eller et stykke mad en dag, det er herlige omgivelser at befinde sig i.)

Men nu er kl. 15, vi har sat os tilrette i et af mødelokalerne –  og formand, malermester Frank Thingvad Olsen fra malerfirmaet “Svigerfar & Søn” byder velkommen.

Lille og travlt firma

Til stede er også to friske damer fra rengøringsfirmaet “Mobberne”, Charlotte Haaeman og Kathrine Larsen – en lille virksomhed med fart på og med speciale i rengøring af virksomheder, kontorer og ejendomme, trappevask m.m.

I dag har de et vigtigt budskab til flere af de tilstedeværende: De har netop fået en ny ejendom, hvor de skal stå for rengøringen – og ejendommen er interesserede i at få tilknyttet nye håndværkere.

Flere håndværkere

Der er et par håndværkere til stede her allerede: Det er således elektriker Bo Munk fra Munks El-Service, der netop er specialist i at varetage el-service i beboelsesejendomme. Her er også murer Allan Vibestrup Lyng fra Murerfirmaet Vibestrup Lyng – et firma, der har været i familiens eje i generationer.

Og vi har også Tavs Jensen fra TGS Gulvservice – og hvad han ikke kan klare med trægulve – det kan ingen.

Travl gulvmand

“Jeg tager en sandwich til”, siger han: “Jeg havde ikke tid til at holde frokost…”

Med på møderene er også AmagerNyt.dk’s udgiver Flemming Falk Hansen  – en “verdensberømt” mediemand på Amager, hvor han tidligere var medindehaver af Amager Bladet, der af en eller anden grund har fået nyt navn. Nu udgiver han den gratis lokalavis på nettet, Amagernyt.dk med de tilhørende Facebookgrupper DragørNyheder og AmagerNyt med mange tusinde medlemmer.

Han er også med til møderne og giver gode råd om markedsføring, PR, brug af sociale medier m.m.

Nye medlemmer

Og så er der AMAGERGROUPS sekretær, Karin Christiansen, der sammen med sin mand driver hele BBC Bowling, der omfatter det store bowlingcenter. selskabslokaler, møde- og konferencefaciliteter m.m.

Hun får styr på nogle detaljer vedrørende den kommende generalforsamling, og det bliver i dag besluttet at starte en lille kampagne for at få lidt flere medlemmer.

“Ja, vi synes jo selv, at det er et godt sted at komme her: Vi støtter og hjælper hinanden, men vi er også interesserede i at få nogle nye medlemmer. Dette netværk er slet ikke så dyrt at være med i som de mange andre, mere eller mindre kostbare netværk, der finde rundt omkring: Her kan alle være med og nye folk er meget velkomne,” siger formand Frank Thingvad Olsen og henviser interesserede til foreningens hjemmeside, hvor der er kontaktoplysninger, og hvor man kan læse mere.

 

 

Seneste artikler

 

Fik du læst?

Midsommerfest på Christianshavn

Christianshavns Beboerhus inviterer til midsommer-gadefest i Dronningensgade med musik, mad og gode vibrationer.   Så er der midsommerfest på Christianshavn. Temaet for Midsommerfesten er “fred” –

Læs mere »