Biblioteket har gode tilbud til børn

Tårnby Hovedbiblioteks børneafdeling har fået nyt udseende og er blevet inddelt i tre nye områder.

Tårnby Bibliotek – ny indretning til børn. (Foto: Finn Edvard)

 

De tre nye området i børnebiblioteket i Tårnby hedder solen, flyvemaskinen og luftballonen. Ændringen er del af en strategi, der har til formål at fremme børns lyst til at læse.

Kodeordet er tilgængelighed. Det udmønter sig blandt andet i, at børnene selv skal kunne nå de bøger der er. Derfor er bøgerne faktisk allerede nu blevet placeret, så de allermindste børn selv kan nå bøgerne. Der er også sket en anden ændring, og det er, at bøgerne ikke er placeret efter navnet på forfatteren længere, men nu efter tema.

Fremme børns læselyst

Bibliotekarerne et begyndt på et projekt med daginstitutionerne for at lære mere om, hvordan biblioteket kan hjælpe pædagogerne i arbejdet med at få børn til at få lyst til at læse tidligt.

Himmelrummet er det nye navn på børneområdet, som er delt ind i zoner. I solen, flyvemaskinen og luftballonen er der plads til, at de mindste kan lege og udforske. Månen som også er placeret længere væk er for større børn, der har brug for at være et sted, hvor der mere ro, og hvor de kan spille eller læse.

Skævheder i 1-årsalderen

Tårnby Kommune har det mål, at børnenes sprog skal stimuleres, så børnene sprogligt er på samme niveau, når de begynder i skolen.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Biblioteket i Tårnby har mange tilbud til børn.

”Forskning viser, at skævheder ofte viser sig allerede i 1-års alderen, og hvis man er sprogligt bagud, når man starter i skole, kan det få livslange konsekvenser, ” fortæller børnebibliotekar Emil Forup Hoppe Blaabæk.

Kontakt til daginstitutionerne

Emil Forup Hoppe Blaabæk forklarer, hvordan børneteamet på Tårnby Hovedbibliotek som en del af den nye strategi har indgået et nyt samarbejde med Tårnby Kommunes pædagogiske konsulent, som varetager den direkte kontakt til daginstitutionernes ledere.

Bibliotekarerne har gennemgået pædagogernes læringsplaner og fundet de områder, hvor de kan være med til at kvalificere arbejdet med at hjælpe, så børnenes sprog udvikles. Børnehaverne i Tårnby Kommune deltager også i en undersøgelse om, hvilken værdi og betydning kultur har.

Snak med børnene

Hvis forældrene ønsker, at deres barns sprog skal stimuleres, så anbefaler Emil Forup Hoppe Blaabæk, at de snakker med barnet om, hvad de læser, og at de gør godnathistorien til en fast rutine.

”Med de helt små skal man snakke bøger, snarere end at læse dem. Og bliver barnet distraheret undervejs og begynder at tale om noget helt andet, så prøv at gå med på tanken frem for at bede det være stille, mens man læser, ” anbefaler Emil Forup Hoppe Blaabæk.

Børnene skal på biblioteket

Emil Forup Hoppe Blaabæk anbefaler også, at forældrene tager deres børn med på biblioteket, hvilket mange også gør.

”Det er dejligt at se, at der igen er kommet liv efter en stille periode præget af corona. Der er godt gang i den, også i weekenderne,” slutter Emil Forup Hoppe Blaabæk.

 

 

Seneste artikler

Ved sidste års kulturnat opleves masser af liv på Neels Torv efter normal lukketid. Arkivfoto: TorbenStender.

Kulturnatten handler om kærligheden til Dragør

Dragør Kulturnat på fredag den 13. september byder på masser af aktiviteter for både børn og voksne og alle derimellem. Butikker og kulturinstitutioner stiller gladeligt op. Af kærlighed til byen – og for at nå ud til flere og på en anderledes måde vise, hvad de har at tilbyde.

 
 

Fik du læst?