Go’morgen, Amager…

Fredag 11. februar – Solen står op kl. 07:44 og går ned kl. 17:05
Dagen er tiltaget med 2 timer og 20 minutter.

Amager strandpark Fotografen er Claudia M. Nielsen

Fredag formiddag en overgang skyet og i den sydlige del af regionen måske enkelte byger som kan være med slud eller sne, men efterhånden kommer der en del sol fra nordvest.
Temperaturen bliver mellem 2 og 5 graders varme, der til en let til frisk vind fra nordvest.
I aften og i nat tørt og først ret klart vejr, men efterhånden bliver det mere skyet.
Temperaturen kommer ned omkring frysepunktet, og let til frisk vind fra nordvest, drejende vest og sydvest.

Luftfugtighed 89%
Uv index: 0.7
(kilde:DMI)

Idag er det Euphrosynes dag
Efter en kvinde som gemte sig i et kloster i Egypten, forklædt som munk, for at undgå at blive gift med en hedning. Da abbeden opdagede, at hun var en kvinde, blev hun låst inde. Hun døde efter 30 års indespærring.

Militær flagdag – til minde om Stormen på København i 1659.
Efter næsten et halvt års blokade og bom­bardementer forsøgte svenskerne den foregående dag at indtaget byen ved et stormangreb. De møder kraf­tig modstand, og tidligt denne morgen bliver de slået tilbage og lider store tab.

Vi siger tillykke til
1990 = 32 år = Emil Midé Erichsen – skipper, søfarer
1969 = 53 år = Katrine Wiedemann – teaterinstruktør
1969 = 53 år = Jennifer Aniston – amerikansk skuespillerinde
1962 = 60 år = Sheryl Crow – amerikansk sangerinde og sangskriver
1941 = 81 år = Sergio Mendes – brasiliansk musiker og orkesterleder
1934 = 88 år = Mary Quant – engelske modekvinde bag 60’ernes lårkorte

Hvad er der sket på datoen 11. februar:
2013:
Pave Benedict 16. meddeler overraskende, at han træder tilbage indenfor få måneder. Den 85-årige pave har siddet på posten i otte år. Det er ikke sket siden middelalderen, at en pave er trådt tilbage i levende live.
2007 – 15 år siden:
Svenskeren Anja Pärson vinder kvindernes styrtløb ved VM. Som den første nogensinde har hun dermed vundet VM-guld i alle fem alpine dicipliner.
—–
En tre meter lang og ca. 300 kg tung spækhuggerunge strander på lavt vand syd for Frederikshavn. Falck bliver tilkaldt og leder den tilbage på åbent vand, men den efterfølgende dag driver den død i land.
2006:
Årets danske Melodi Grand Prix bliver afviklet i Gigantium i Aalborg. 17-årige Sidsel Ben Semmane vinder med sangen Twist of Love, skrevet af Niels Drevsholt.
2001:
Computervirussen Anna Kournikova bliver sendt i omløb og inficerer i den kommende tid millioner af com­pu­tere. En hollandsk programmør står bag virussen. Den gemmer sig i en email, der angiveligt indeholder et foto af den hotte russiske tennisspiller af samme navn.
1990:
Sydafrikas apartheid-regering løslader den sorte nationalistleder Nelson Mandela. Han har siddet fængslet i mere end 27 år.
1982 – 40 år siden:
Erhard Jakobsen, CD-leder og formand for foreningen Aktive Lyttere og Seere, karakteriserer tv-serien Dallas som “venstreorienterede personers ondsindede tilsvining af amerikanske familier”.
1975:
Margaret Thatcher bliver første kvindelige formand for Englands konservative parti.
1962 – 60 år siden:
En kraftig skypumpe raserer adskillige ejendomme ved Holstebro.
1929:
Vatikanet bliver en selvstændig stat.
1928:
For anden gang afholdes Olympiske Vinterlege, denne gang i St. Moritz, Schweiz. Der er ingen dansk del­tagelse.
1809:
Den amerikenske opfinder Robert Fulton får patent på et dampskib. Fulton har tidligere konstrueret den første anvendelige ubåd.

Kilde: dagsdato

Seneste artikler

 

Fik du læst?

Midsommerfest på Christianshavn

Christianshavns Beboerhus inviterer til midsommer-gadefest i Dronningensgade med musik, mad og gode vibrationer.   Så er der midsommerfest på Christianshavn. Temaet for Midsommerfesten er “fred” –

Læs mere »