Den olympiske ånd

I den senere tid har jeg hver formiddag haft selskab af de atleter, der deltagere i de vinterolympiske lige i Beijing. Jeg skal være ærlig og indrømme, at jeg ikke selv er aktiv udøver af nogen form for vintersport, med mindre udendørs vinsmagninger tæller med heri, og det er jeg ikke så sikker på, at de gør.

Og jeg skal være endnu mere ærlig: Udover de traditionelle skihop i Garmisch-Partenkirchen, som jeg sidder og glor på 1. nytårsdag, så er jeg heller ikke nogen særlig aktiv tilskuer til vintersport – fra kunstskøjter til langrend.

Jeg har siden, jeg var dreng, og det var Niels-Christiansen, der sad bag mikrofonen, været tilskuer til disse nytårshop i tv, og aftalt med mig selv, at jeg en dag vil være blandt tilskuerne til dette hyggelige skisports-arrangement.

Det er naturligvis en helt umulig tanke, det vil også fordre, at man fejrer nytårsaften  i Garmisch-Partenkirschen og indkvarteres på et svinedyrt hotel. Tyskerne er jo ikke bedre end os andre, når det gælder om at tjene penge på aktuelle begivenheder, ingen nævnt, ingen glemt…

Jeg kan til gengæld også anbefale Garmisch-Partenkirschen på alle andre tider af året, et skønt område i det smukke Sydtyskland med et væld af historiske og kulturelle oplevelser. Go tur’…

Men det var vinter-OL, vi kom fra.

Jeg har som sagt været i selskab med en del del af de deltagende atleter, dog på afstand, sådan ca. 7.300 kilometer. Jeg har nemlig haft tændt for fjernsynet hver formiddag, mens jeg har arbejdet.

Det har været godt selskab, lige fra speedskating og skihop (favoritter) til styrtløb, ishockey, curling og bobslæde. (Det sidste synes jeg ærlig talt er lidt kedeligt, rundt og rundt, op og ned…)

Curling: Eh, det er ikke en sportsgren, jeg følger med i til hverdag…

Men jeg kunne ikke lade være med at følge de danske hold under OL: Og ærligt talt: Det gik jo ikke særlig godt, danskerne, både herrer og damer, tabte jo stort set alle kampe og blev begge hold placeret langt, langt nede i rækken.

Så nogen sportslig succes kan man selvfølgelig ikke tale om, selv om jeg er sikker på, at gode, gamle Gunnar “Nu” nok skulle have fundet alle lyspunkterne. Ligesom spillerne selv, naturligvis.

Men det er faktisk heller ikke det, det handler om. Hvor befriende at se f.eks. det danske kvindehold i curling, næsten boble af glæde over deltagelsen, trods det ene nederlag efter det andet.

Pigerne var kommet til Beijing for at deltage, at repræsentere Danmark, og det gjorde de med æren i behold, fik da også sejre undervejs, og det var en pige fra Dragør, Denise Dupont, der var i spidsen, da det danske OL-hold gjorde sin entré i Beijing.

Hun og søster Madeleine er vinterolympiske veteraner og har deltaget både i 2006 i Torino og i 2010 i Vancouver.

Var egentligt stoppet, men fik så fat i kost og sten igen, da Danmark skulle med til Beijing.

Og lad os slå fast, at danskernes modstandere i de fleste tilfælde er professionelle spillere med en hel anden forberedelse til OL – og set på den baggrund klarede de danske piger  – og drenge  – sig fint, synes jeg.

I en tid, hvor resultat-jægeri og deraf følgende hysteri præger den danske idrætsverden (man får nærmest indtrykket af alvorlig sygdom eller mord og brand, når man ser de kvindelige håndboldspillere efter en tabt kamp) så var det en befrielse at møde nogle idrætsfolk, der var glade for at være med i en stor sportsbegivenhed.

Ja, vi vil gerne vinde, men det er også fint at være med – efter at have gjort, hvad man kan.

Tak for selskabet undervejs, vi vender tilbage til P8 Jazz.

God weekend…

 

 

 

 

Seneste artikler

 

Fik du læst?

Midsommerfest på Christianshavn

Christianshavns Beboerhus inviterer til midsommer-gadefest i Dronningensgade med musik, mad og gode vibrationer.   Så er der midsommerfest på Christianshavn. Temaet for Midsommerfesten er “fred” –

Læs mere »