Go’morgen, Amager…

Mandag 21. februar – Solen står op kl. 07:21 og går ned kl. 17:26
Dagen er tiltaget med 3 timer og 4 minutter.

Amager strandpark Fotografen er Claudia M. Nielsen

Mandag får vi en del byger med regn og måske hagl, men i eftermiddagen kun få byger og nogen sol.
Temperaturen bliver mellem 3 og 5 grader.
Hård vind til hård kuling fra omkring vest med kraftige vindstød, som efterhånden aftager til jævn til hård vind.
I aften og i nat kun enkelte sludbyger og til dels klar vejr.
Temperaturen kommer ned omkring frysepunktet.
Let til frisk vind fra nordvest og nord, ved kysterne hård vind.

Luftfugtighed 86%
Uv index: 0.8
(kilde:DMI)

Idag er det Samuels dag
Efter en jødisk profet og krigsfører, som kæmpede mod filistrene. Det var Samuel, som salvede både Saul og David til jødernes konge.

Vi siger tillykke til
1974 = 48 år = Benjamin Koppel – saxofonist
1970 = 52 år = Marina Bouras – græskfødt skuespillerinde
1959 = 63 år = Hanne-Vibeke Holst – forfatter
1955 = 67 år = Kelsey Grammer – amerikansk skuespiller
1949 = 73 år = Henrik Strube – guitarist, komponist, forfatter
1946 = 76 år = Helle Merete Sørensen – skuespillerinde
1945 = 77 år = Niels Vigild – skuespiller
1944 = 78 år = Hans Gammeltoft-Hansen – jurist, professor, Folketingets ombudsm. 1987-2012
1937 = 85 år = H.K.H Kong Harald 5. – konge af Norge 1991-

Hvad er der sket på datoen 21. februar:
2007 – 15 år siden:
Statsminister Anders Fogh Rasmussen meddeler overraskende, at den danske bataljon i Irak vil blive truk­ket hjem til august. Meddelelsen kommer samtidig med, at Storbritanniens premierminister Tony Blair be­bu­der en reduktion af de britiske styrker i Irak.
2006:
Bryggeriet Carlsberg meddeler, at produktionen i Valby vil blive indstillet om senest tre år og flyttet til Fre­de­ricia. Carlsberg har brygget øl på arealerne i Valby siden 1847.
2004:
Et IC3-tog bliver afsporet med 150 km/t ved Tommerup på Fyn. Årsagen er en skinnedefekt. Ingen kommer til skade.
1997 – 25 år siden:
Hans Engell træder tilbage som formand for Det Konservative Folkeparti, efter at han dagen før har påkørt en betonklods i beruset tilstand.
—–
Franske Jeanne Calment, verdens ældste nulevende person, fejrer sin 122-års fødselsdag. Hun dør senere på året.
1989:
Den tjekkoslovakiske systemkritiker, skuespilforfatteren Václav Havel, bliver fængslet af det kommunistiske styre for tilskyndelse til oprør. Efter den såkaldte Fløjlsrevolution bliver han senere på året valgt til Tjek­ko­slovakiets præsident.
1987 – 35 år siden:
Emiraterne ved den Persiske Golf har snevejr med op til en halv meters sne. Det er aldrig tidligere regi­stre­ret på de kanter.
1968:
Foreningen KRIM bliver stiftet. Den har som formål at hjælpe nuværende og tidligere indsatte.
1960:
Fidel Castro nationaliserer alle virksomheder på Cuba.
1947 – 75 år siden:
Den amerikanske opfinder og videnskabsmand Edwin Land demonstrerer i New York et fotografiapparat, som kan optage, fremkalde og kopiere et sort/hvidt foto på et minut. Han kalder sin opfindelse for Polaroid Land Camera.
1944:
Islands Alting vedtager at frigøre landet fra rigsfællesskabet med Danmark og blive en selvstændig repu­blik.

Kilde: dagsdato

Seneste artikler

 

Fik du læst?