Christianshavnerbrødet vender tilbage

Efter stor efterspørgsel fra kunderne på Lagkagehusets sociale medier vender Christianshavnerbrødet nu tilbage på hylderne som en fast del af brødsortimentet i hele landet.

Så er Christianshavnerbrødet tilbage.

 

Kalenderen siger forår, og derfor viger de populære fastelavnsboller nu pladsen for de klassiske forårsbebudere som mangotærten, jordbærdrømmen og ikke mindst rabarberhornet på Lagkagehusets hylder. Men forårets friske fristelser får også følgeskab af et over 30 gammelt brød – efter krav fra kunderne!

I efteråret var det nemlig 30 år siden, at Lagkagehuset tændte ovnene for første gang. Det blev blandt andet fejret med en nyfortolkning af en gammel brødklassiker, som skulle vise sig at gå som varmt brød hos Lagkagehusets kunder: Christianshavnerbrødet.

Gammel klassiker

Brødets opskrift stammer helt tilbage fra Lagkagehusets begyndelse for 30 år siden i Torvegade på Christianshavn. Lagkagehusets innovationsbager Thomas Steinmann satte sig for at nyfortolke den gamle klassiker til et moderne brød med masser af smag, en fugtig og luftig krumme samt en sprød skorpe.

“Christianshavnerbrødet er baseret på samme dej som vores batardbrød og har derfor den samme luftige krumme og sprøde skorpe. Derudover er der tilsat kogte hvedekerner og mørk malt i dejen, som giver masser af smag og fugtighed. Brødet toppes med hvedeflager og gule hørfrø,” fortæller Thomas Steinmann og fortsætter:

“Vi havde ærligt talt ikke regnet med, at brødet blev så populært. Men når gæsterne efterspørger noget så massivt, som de har gjort med dette, så lytter vi selvfølgelig. Derfor har vi nu sat brødet i produktion igen, og vi glæder os til at kunne tilbyde det til vores gæster over hele landet.”

 

 

 

Seneste artikler

 

Fik du læst?