Tårnby i top – Dragør i bund

ERHVERV: Dragør er i den nederste del af hitlisten over danske kommuners erhvervspræstationer, mens Tårnby er dumpet ned fra førstepladsen til nummer ni. Gentofte er ny i førertrøjen, og Ballerup og Glostrup er nye i Top-3.

Dragør er i bund hvad angår de såkaldte “erhvervspræstationer”. (Foto: Finn Edvard)

 

Dragør har noget at indhente, hvis kommunen

at blive bedre placeret på listen over danske kommuner med de bedste erhvervspræstationer. På en ny liste over kommunernes erhvervspræstationer ligger Dragør placeret helt nede på en placering som nummer 71 ud af de 94 kommuner. Det er dog en mindre forbedring fra sidste år, hvor Dragør var nummer 79.

Til gengæld er Tårnby fortsat med blandt landets bedste kommuner i forhold til erhvervslivet. Dog er sidste års flotte førsteplads nu erstattet med en placering som nummer ni.

(Fortsættes under billedet)

Tårnby – fortsat en af landets bedste erhvervskommuner… (Foto: Finn Edvard)

Det fremgår af Iris Groups årlige opgørelse af de danske kommuners erhvervspræstationer. Iris Group med base i København har specialiseret sig i analyser og rådgivning inden for de politikområder, der har stor betydning for erhvervslivets rammebetingelser og for vækst og velstand i Danmark

Lolland er højdespringer

Lokale erhvervspræstationer 2022 viser  at dette års højdespringere skal findes blandt en række af de danske yderkommuner. Lolland Kommune er årets højdespringer og går 40 pladser frem på listen.

Endelig viser analysen også, at corona-krisen har sat sig spor i præstationerne i de kommuner, som har en stor oplevelsessektor. Bl.a. rykker kommuner som København, Aarhus, Odense og Aalborg alle nedad på årets liste. Også Tårnby Kommune, der sidste år lå nummer et, falder tilbage på dette års indeks.

Gentofte helt i top

Iris Groups årlige opgørelse af de danske kommuners erhvervspræstationer baserer sig på en række objektive indikatorer for udviklingen i private arbejdspladser, produktivitet, iværksætteri, vækstvirksomheder og eksport.

Lokale Erhvervspræstationer 2022 viser, at:

  • Top-3 kommunerne på årets indeks er Gentofte, Ballerup og Glostrup.
  • At de regionale topscorere  – ud over Gentofte – er Rebild, Ikast-Brande, Billund samt Køge.
  • At højdespringerne på årets indeks er Lolland og Langeland. Lolland tager det største spring og går 40 placeringer frem til en placering som nummer 49.

Fokus på arbejdskraft

Som kommentar til Ballerups placering i Top-3 udtaler borgmester Jesper Würtzen: ”Virksomhederne i Ballerup er nogle af de mest produktive i landet. Selv under corona-krisen har de formået at skabe vækst og gribe de muligheder, der er opstået.

Vi har et godt samarbejde med virksomhederne og forsøger at bidrage til deres dagsordener, f.eks. mangel på arbejdskraft og den grønne omstilling. Vi ser os selv som en førende erhvervskommune, og vi udvikler løbende vores erhvervsområder. Vi er i fuld gang med at udvikle Kildedal til en ny bydel med boliger og erhverv. Her skal være plads til 10.000 arbejdspladser primært inden for teknologi og life science,” slutter Ballerups borgmester.

 

Seneste artikler

 

Fik du læst?

Midsommerfest på Christianshavn

Christianshavns Beboerhus inviterer til midsommer-gadefest i Dronningensgade med musik, mad og gode vibrationer.   Så er der midsommerfest på Christianshavn. Temaet for Midsommerfesten er “fred” –

Læs mere »