Thomas serverer gammeldags bøfsandwich og sprøde flæskestegssandwich

“Pølsekræmmeren” Thomas Lycik har ikke bare pølser på menuen i pølsevognen ved “Kræmmergården” i Dragør. Hans flæskestegssandwich får mundene til at løbe i vand og folk kommer langvejs fra for at smage hans hjemmelavede mørbradburger med bløde løg.

Thomas Lycik – hjemmelavede specialiteter falder i gæsternes smag. (Fotos: Finn Edvard)

 

Der er ikke mange amagerkanere, der ikke kender “Kræmmergården” på Søndre Kinkelgade i Dragør. Man kommer forbi, når man kører ud til Dragør fra København – Kræmmergården ligger på højre hånd kort før selve Dragør by.

Indenfor er der mulighed for at gøre en god handel, hvad enten man er interesseret i sjældne portvinsglas, kaffestel – eller bøger og nyt overtøj.

Kræmmergården er en stor attraktion, og på vej indenfor – eller på vej ud – mødes man af en liflig duft fra “Pølsekræmmeren” – en større pølsevogn, hvor indehaveren Thomas Lycik netop nu er ved at tilberede sine bløde løg, der bl. a. serveres til hans populære, hjemmelavede mørbradburger, der er en af specialiteterne i hans pølsevogn.

Ekstra flæskesvære

“Folk kan bedst lide mine hjemmelavede retter – og de er særligt vilde med mine flæskestegssandwich, som i øvrigt serveres med ekstra flæskesvære – det er jo dem, der spises først, og jeg synes, der skal være nok af dem”, siger Thomas med et smil.

Pølsevognen er åben som “Kræmmergården”, det vil sige mandag til fredag fra kl. 11 til 18 og lørdag søndag fra kl. 11 til 18.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Kræmmergårdens pølsevogn – byder bl.a. på hjemmelavet mørbradsandwich og varme pølser.

Og Thomas ristede hot-dogs, varme pølser, frikadeller og andre grillspecialiteter går som varmt brød. Folk kommer kørende langvejs fra for at indtage et hurtigt måltid her. I en tid, hvor det bliver sværere og sværere at opdrive en ordentlig pølsevogn.

“Ja, jeg har efterhånden fået en hel fast kundekreds, siden jeg langede de første pølser hen over disken sidste sommer”, fortæller Thomas, der af og til får besøg i pølsevognen af sin kæreste Karina.

“Det er hyggeligt at have en at tale med, selv om man jo også af og til får en sludder med kunderne”, siger Thomas.

Bøf med løg

Og nu afbryder vi samtalen, for to kunder med gamle lamper og et sølvfad under armen, kommer hen til pølsevognen.

De bestiller to hjemmelavede bøfsandwich med remoulade og bløde løg.

Det er også godt…

 

Seneste artikler

Ved sidste års kulturnat opleves masser af liv på Neels Torv efter normal lukketid. Arkivfoto: TorbenStender.

Kulturnatten handler om kærligheden til Dragør

Dragør Kulturnat på fredag den 13. september byder på masser af aktiviteter for både børn og voksne og alle derimellem. Butikker og kulturinstitutioner stiller gladeligt op. Af kærlighed til byen – og for at nå ud til flere og på en anderledes måde vise, hvad de har at tilbyde.

 
 

Fik du læst?