Go’morgen, Amager…

Lørdag 19. marts – Solen står op kl. 06:15 og går ned kl. 18:20
Dagen er tiltaget med 5 timer og 4 minut.

(Foto: Torben Ager)

Lørdag tørt og solrigt vejr.
Temperaturen bliver mellem 7 og 11 grader, og svag til jævn vind fra nordøst og øst.
I aften og i nat tørt og mest klart vejr, men fra sidst på aftenen kan det dog stedvis blive mere skyet.
Temperaturen bliver mellem frysepunktet og 3 graders varme.
Vinden bliver let til jævn fra øst og sydøst, ved Køge Bugt efterhånden op til frisk vind.

Luftfugtighed: 87%
Uv index: 2.1
(kilde:DMI)

Idag er det Josefs dag
Efter Jomfru Marias mand, tømreren fra Nazaret, som var papfar til Jesus. Josef er skyts­helgen for tømrere og snedkere.

🇩🇰 Vi siger tillykke til 🇩🇰
1963 = 59 år = Kim Schwartz – popsanger og sangskriver
1959 = 63 år = Carsten Knudsen – musiker og entertainer, Nattergal
1955 = 67 år = Bruce Willis – amerikansk skuespiller
1947 = 75 år = Glenn Close – amerikansk skuespillerinde
1945 = 77 år = Flemming Werge – sanger og musiker, restauratør
1939 = 83 år = Lotte Olsen – skuespillerinde
1936 = 86 år = Birthe Wilke – sangerinde
1936 = 86 år = Ursula Andress – schweizisk skuespillerinde, 007-babe 1962

Hvad er der sket på datoen 19. marts:
2013:
Pave Frans bliver indsat som den Katolske Kirkes 266. pave.
2009:
Østrigeren Josef Fritzl bliver idømt livsvarigt fængsel. Han har gennem 24 år holdt sin datter indespærret i kælderen under familiens hus i byen Amstetten i det østlige Østrig. Under opholdet har hun født syv af sin fars børn.
2007 – 15 år siden:
Færdselssikkerhedskommissionen strammer ambitionerne for nedbringelse af trafikuheld de kommende fem år. Antallet af trafikdræbte skal i år 2012 være nede på 200 mod 315 i 2006, det laveste antal hidtil.
—–
Superjumboen Airbus A380, verdens største passagerfly, flyver sin første langdistance prøvetur med pas­sa­ge­rer. Turen går fra Frankfurt til New York med 500 inviterede gæster.
2006:
Digteren og forfatteren Dan Turèll, som døde i 1993, får på sin 60-års fødselsdag opkaldt en plads efter sig på sit elskede Vesterbro i København. Navnet er Onkel Dannys Plads. Gladsaxe Teater lukker og slukker efter sidste forestilling. Teatret, der har fejret mange triumfer gennem sine 40 år, er bukket under for dårlig økonomi.
2005:
Lotto-rekorden fra januar på 32.4 millioner kroner bliver allerede slået ved dagens udtrækning. En enkelt spiller vinder 35.875.154 kroner på det rigtige Jokertal.
1976:
Englands prinsesse Margaret bliver separeret fra sin mand gennem 15 år, lord Snowdon.
1968:
Det meddeles fra Norges Storting, at kronprins Harald har forlovet sig med frøken Sonja Haraldsen, som er købmandsdatter.
1963:
Ni isbrydere er nu i aktion i Øresund, hvor 30 skibe sidder fast i isen.
1961:
Luxembourg vinder Europæisk Melodi Grand Prix med sangen Nous Les Amoureux, sunget af Jean-Claude Pascal. For Danmark ender Dario Campeotto på en delt femteplads med Angelique.
1945:
Adolf Hitler udsteder sin sidste såkaldte Førerordre. Han giver ordre til at gennemføre “den brændte jords politik” og ødelægge alle anlæg og alle værdier på tysk jord, så de ikke falder i fjendens hænder. Føreren viser sig samme dag for sidste gang over jorden, for at overrække udmærkelser til en flok kæmpende drenge fra Hitler-Jugend.
1932 – 90 år siden:
Havnebroen højt over Sydney i Australien bliver officielt åbnet.
1872 – 150 år siden:
Den første dampfærgeforbindelse over Lillebælt åbner med fast rutefart mellem Fredericia i Jylland og Strib på Fyn.

Kilde: Dagsdato.dk

Seneste artikler

 

Fik du læst?