Vind billetter til Jazz på Fortet

KONKURRENCE: To heldige læsere kan hver vinde to billetter til Jazz på Dragør Fortet

Så kan to heldige læsere vinde to billetter hver til Jazz på Dragør Fortet.

 

Fra fredag 1. april og resten af forårsmåneden vil der være masser af lækker jazz på fortet i Dragør. Det er bassisten Jivin Cameron, der har taget initiativet til det, som kan blive et nyt samlingspunkt for alle, der holder af jazz.

Og nu sætter Amagernyt.dk og “Vintage Copenhagen Jazzklub” billetter på højkant til en af koncerterne, som læserne selv vælger.

To heldige læsere kan vinde hver to billetter til en værdi af kr. 355,- pr. stk.

Sådan gør du:

Klik dig ind på thevintage.dk. Vælg den koncert, du gerne vil vinde billetter til.

Besvar spørgsmålet:

Hvilket instrument spiller Christina von Bülow på?

Indsend dit svar til finn@amagernyt.dk med dit navn, koncertønske, by samt mobilnummer senest torsdag 31. marts kl. 18. De to heldige vindere offentliggøres på Amagernyt.dk og får også en mail ved. udlevering af billetter m.m.

Læs mere på hjemmesiden

Man kan læse meget mere om “Vintage Copenhagen Jazzclub” på hjemmesiden thevintage.dk, hvor der står alt om forårets koncerter, navne, tider, billetbestilling m.m.

Startskuddet til jazz på fortet lyder fredag 1. april, hvor saxofonisten Christina von Bülow kommer forbi. Hun medbringer en trio bestående af svenske Daniel Franck på bas, Frands Rifbjerg på trommer og Pelle von Bülow på guitar.

Masser af jazz

Allerede lørdag 2. april er der mere musik på programmet, når Mads Vinding møder op med sin bas og svenske Niclas Campagnpol på trommer, Morgen Grønvad på vibrafon og Thomas Hass på sax.

Senere på måneden kommer topnavne som den svenske top-trompetist Anders Bergcrantz, Veronica Mortensen, Debbie Cameron og mange flere. Se selv på hjemmesiden alle de andre koncerter.

Menu og transport

Man kan tilkøbe en lækker menu samt billet til en shuttlebus, der kører fra lufthavnen i Kastrup og direkte ud til fortet i Dragør både før og efter koncerterne. Billetter til transporten, menu og priser på hjemmesiden.

 

 

 

 

Seneste artikler

 

Fik du læst?