Go’morgen, Amager…

Torsdag 31. marts – Solen står op kl. 06:44 og går ned kl. 19:44
Dagen er tiltaget med 5 timer og 59 minut.

Torsdag får vi tørt vejr og nogen sol, især nord på.
Temperaturen bliver mellem 3 og 6 grader, og svag til jævn vind fra nordøst og øst.
I nat tørt og skyet vejr.
Temp. ned mellem 3 graders frost og 1 grads varme, og svag til jævn vind fra øst og nordøst, ved Køgebugten op til frisk vind

Luftfugtighed: 66%
Uv index: 2.5
(kilde:DMI)

Idag er det Balbinas dag
Efter en kvinde, der som ung blev omvendt til kristendommen efter mirakuløst at være blevet helbredt for en svulst i halsen. Hun blev dræbt for sin tro sammen med sin far omkring år 120.

Vi siger tillykke til
1972 = 50 år = Bo Bech – kok, restauratør
1966 = 55 år = Linse Kessler – storbarmet tv-kendis og dyreven med mange jern i ilden
1960 = 62 år = Henrik Prip – skuespiller
1951 = 71 år = Johnny Madsen – skolelærer, maler, musiker, sanger og sangskriver
1945 = 77 år = Ulla Gottlieb – skuespillerinde
1943 = 79 år = Christopher Walken – amerikansk skuespiller
1942 = 80 år = Ingolf Gabold – dramaturg, komponist, forfatter, tv-chef
1935 = 87 år = Herb Alpert – amerikansk trompetist, orkesterleder, komponist
1934 = 88 år = Richard Chamberlain – amerikansk skuespiller

Hvad er der sket på datoen 31. marts:
2008:
Det svenske firma Vin & Sprit bliver solgt til franske Pernod Ricard – og dermed også De Danske Sprit­fa­brik­ker med blandt andet nationalklenodierne Gammel Dansk og Aalborg Akvavit, som har været på svenske hæn­der siden 1999.
2007 – 15 år siden:
Sidney i Australien afholder første gang såkaldt Earth Hour, og over 2 millioner af byens indbyggere og ad­skil­lige virksomheder slukker lyset en time om aftenen. Året efter har ideen bredt sig til 34 lande inkl. Dan­mark, hvor 18 kommuner deltager.
—–
Legoland i Billund åbner sin seneste attraktion: Atlantis – en undervandsverden med ubåd, skibsvrag og le­ven­de hajer. Prins Joachim og hans to miniprinser står for indvielsen.
2006:
En opgørelse fra Nationalbanken viser, at Danmark for første gang siden Anden Verdenskrig har mere til­go­de i udlandet end vi skylder.
—–
DR og TV2 tolker fra i dag hver to daglige nyhedsudsendelser direkte med tegnsprog.
2003:
Flaget stryges for sidste gang på garderhusarkasernen i Næstved. Regimentet er flyttet til Slagelse, og kommunen overtager nu bygningerne.
2000:
Tobaksindustrien indvilger i at oplyse tilsætningsstofferne i cigaretter til sundhedsmyndighederne.
1999:
Daells Varehus i København drejer nøglen om. Det startede i 1910 som postordrefirma. I 1912 åbnede varehuset i Nørregade, hvor det har ligget indtil nu.
1992 – 30 år siden:
Opkrævningen af det danske arbejdsmarkedsbidrag, ambi’en, bliver kendt ulovlig ved EF-domstolen i Luxembourg.
1991:
Ved folkeafstemningen i Albanien har vælgerne for første gang i 50 år mere end ét parti at stemme på.
1979:
Israel vinder for andet år i træk det europæiske Melodi Grand Prix. Vindermelodien er Hallelujah med Gali Atari og gruppen Milk and Honey. Danmarks Tommy Seebach får en sjetteplads med sin egen Disco Tango.
1977:
1,8 millioner læsere må undvære den daglige avis pga. arbejdsnedlæggelser på 40 ud af landets 50 dag­blade. Det tekniske personale strejker i sympati med den to måneder lange konflikt i Det Berlingske Hus.
1958:
Chuck Berrys senere rockklassiker Johnny B. Goode bliver første gang udgivet.
1917:
De Danske Vestindiske Øer, Sankt Thomas, Sankt Croix og Sankt Jan bliver officielt overdraget til USA, som har købt kolonierne for 25 millioner dollar. Navnet bliver fremover Jomfruøerne.
1889:
Eiffeltårnet i Paris bliver indviet. Det skal være hovedattraktion ved Verdensudstillingen og skal også være med til at fejre hundredeåret for den franske revolution. Tårnet er bygget af 7.000 tons jernbjælker.

Kilde: Dagsdato.dk

Seneste artikler

 

Fik du læst?

Bagsiden af medaljen

  Fredag aften spiller det danske kvindelandshold i fodbold landskamp mod Brasilien. Pigerne skal spille – vist nok for første gang – på nationalarenaen “Parken”,

Læs mere »