En musikalsk rejse med Mylius

På torsdag 7. april står radio- og tv-vært, sangtekstforfatter og forfatter Jørgen de Mylius på scenen i Beghuset i Strandgade, hvor han vil tage publikum med på en musikalsk rejse.

Jørgen de Mylius – i Dragør

Af Lene Dam Jørgensen

Forårets arrangementer er i gang i Beghuset i Strandgade 14 i Dragør. På torsdag 7. april fra kl. 18 er det radio- og tv-vært, sangtekstforfatter og forfatter Jørgen de Mylius, der står på scenen.

Jørgen de Mylius tager i løbet af aftenen publikum med på en musikalsk rejse med sjove anekdoter og en quiz fra flere årtiers highlights. Sange, der i årevis har fyldt lydbilledet for de fleste – og stadig gør det på DR P5 med ”Hithouse” og ”Eldorado”, hvor han er radiovært.

Hele Danmarks Mylle

Jørgen de Mylius, også kendt som Jørgen Mylius eller “Mylle”, er mest kendt i forbindelse med det danske og det internationale Melodi Grand Prix. Han har været vært for Dansk Melodi Grand Prix 11 gange og kommentator på det internationale Eurovision Song Contest 24 gange. Jørgen de Mylius har også skrevet biografier om Cliff Richard, Elvis Presley og Jodle Birge. Derudover har han været manuskriptforfatter på en lang række musikprogrammer.

I 2012 udgav han sin selvbiografi ”Jørgen de Mylius – tak for al musikken”. Han har modtaget flere priser og er blandt andet Ridder af Dannebrog.

Det koster 495 kroner at deltage, men så bliver det til gengæld en aften i godt selskab, god musik, Grand Prix og tapas.

 

Seneste artikler

Ved sidste års kulturnat opleves masser af liv på Neels Torv efter normal lukketid. Arkivfoto: TorbenStender.

Kulturnatten handler om kærligheden til Dragør

Dragør Kulturnat på fredag den 13. september byder på masser af aktiviteter for både børn og voksne og alle derimellem. Butikker og kulturinstitutioner stiller gladeligt op. Af kærlighed til byen – og for at nå ud til flere og på en anderledes måde vise, hvad de har at tilbyde.

 
 

Fik du læst?