17 nye danskere i Tårnby

Forleden blev der holdt grundlovsceremoni i rådhussalen på Tårnby Rådhus, hvor 17 borgere i Tårnby Kommune kunne fejre, at de blev danske statsborgere. Det blev en eftermiddag med fædrelandssange, Dannebrog, blomster og glade mennesker.

Borgmester Allan S. Andersen mellem nye og glade danske statsborgere.

 

Forleden blev der holdt grundlovsceremoni på Tårnby Rådhus. Anledningen var, at 17 nye borgere fik dansk statsborgerskab i Tårnby kommune. To gange om året holder Tårnby Kommune grundlovsceremoni for at fejre nye borgere i kommunen. Der var glade mennesker i salen på rådhuset, og det blev en festlig eftermiddag, hvor forskellige nationaliteter kunne fejre, at de nu var danske statsborgere.

Nogle af de nye borgere er kommet til Tårnby kommune på grund af kærlighed, hvorimod andre er kommet, fordi de skal arbejde i kommunen. Der kan også skyldes omstændigheder, som der er i det land, som de kommer fra  – eller noget helt andet.

Mange nationaliteter

Forleden var 14 nationaliteter repræsenteret. Mange af dem have selv taget gæster med. Efter ceremonien spillede Christine Jensen og Jacob Broholm fra Tårnby Musikskole fædrelandssange.

Borgmester Allan S. Andersen talte om fællesskabet, som de nye statsborgere nu er en del af. Bag ham hang rådhusets nye Dannebrogsfane, som indtil nu kun har kunnet ses i kommunalbestyrelsessalen.

Fællesskab og samhørighed

”Dannebrog er et symbol på fællesskab og samhørighed – et fællesskab og en samhørighed, som I nu er en del af. Kommune er et andet ord for fællesskab. Det fællesskab, vi har her i Tårnby kommune, skal vi passe rigtig godt på, og vi skal sammen gøre en indsats for at præge og udvikle det, ” sagde borgmester Allan S. Andersen blandt andet.

Efter at Allan S. Andersen havde holdt talen blev de 17 nye statsborgere kaldt op en for en for sammen med ham at skrive under på deres erklæring.

Seneste artikler

 

Fik du læst?

Midsommerfest på Christianshavn

Christianshavns Beboerhus inviterer til midsommer-gadefest i Dronningensgade med musik, mad og gode vibrationer.   Så er der midsommerfest på Christianshavn. Temaet for Midsommerfesten er “fred” –

Læs mere »