Tre nybyggerier på Amager blandt de bedste

Syv nybyggerier er nomineret til publikumsprisen ved Københavns Kommunes årlige bygningspræmiering. Nu åbner afstemningen, hvor københavnerne kan give deres mening til kende og stemme på deres favoritbyggeri. Hele tre byggeprojekter på Amager er med

Filmlagret på Strandlodsvej (Foto: Spacon og X)

Hvilket nybyggeri i København fortjener årets publikumspris?

Det får københavnerne nu mulighed for at beslutte, når prisen for femte gang skal uddeles. Det sker som led i Københavns Kommune årlige bygningspræmiering, der siden 1903 har præmiereret bygninger, bymiljøer og anlæg.

Syv nybyggerier  – heraf tre på Amager – er nomineret til prisen og der kan stemmes til og med den 29. april 2022. På Amager er Filmlagret på Strandlodsvej, Remiseparken ved Urbanplanen samt Friluftsskolen på Samosvej blandt de syv nominerede.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Remiseparken. (Foto: Coast Studio)

”Bygningspræmieringen er en flot tradition, hvor vi hylder de bygninger, bymiljøer og anlæg, der på nye måder skaber kvalitet og værdi for københavnerne. Den slags byggerier gør en forskel og spiller en vigtig rolle i byudviklingen i København. Det skal vi huske at rose. Derfor håber jeg også, at københavnerne vil gå ind og give deres mening til kende, så vi kan præmiere de gode eksempler,” siger kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard.

Afstemningen foregår på KK.dk/bygningspraemiering. Der kan stemmes på et af de syv byggerier, der er nomineret til Københavns Kommunes bygningspræmiering 2021.

Tre fra Amager

De nominerede byggerier er: Skoleholdervej, KAB Huset, Ny Østergade 30, Remiseparken, helhedsrenovering af Friluftsskolen, Oehlenschlægergades Skole og Filmlageret.

De nominerede byggerier er valgt blandt 36 indstillede byggerier med ibrugtagning mellem 1. januar 2020 og 1. juli 2021.

Publikumsprisen blev uddelt for første gang i 2018, hvor over 2.000 stemmer blev afgivet. Axel Towers var det første nybyggeri til at vinde prisen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Friluftsskolen (Foto: Nøhr & Sigsgaard)

Københavns Kommune har præmieret smukke bygninger, bymiljøer og anlæg siden 1903. Bygningspræmieringen lægger vægt på, at byggeriet tager udgangspunkt i stedets særlige karakter og bidrager til oplevelsen af København som en by med kvalitet i bymiljøet.

De præmierede byggerier offentliggøres på Københavns Kommunes hjemmeside til maj.

 

Seneste artikler

 

Fik du læst?

Tivoli er åben…

FORÅR: Iklædt påskegult åbnede Tivoli i dag portene til dette års sommersæson, der varer til 22. september. Forlystelseshaven lægger ud med at markere Påske i

Læs mere »