Erindringscafé om lufthavnen

Er du interesseret i Københavns lufthavn i Kastrup? Så inviterer Tårnby Bibliotek tirsdag 3. maj til erindringscafé, hvor deltagerne kan dele minder og oplevelser om lufthavnen

Lufthavnen – alle har en historie om den.

Af Lene Dam Jørgensen

Tårnby Bibliotek på Kamillevej 10 inviterer tirsdag 3. maj til erindringscafé kl. 14, og denne gang er det lufthavnens udvikling, der er på programmet. Det bliver en uformel eftermiddag, hvor deltagerne deler erindringer og oplevelser fra tidligere tider over en kop kaffe eller te og lidt sødt.

I erindringscafeen lægges der op til, at tilhørerne bidrager med egne anekdoter, men har hvis der er nogen, som bare lyst til at lytte med, og få bragt dine egne minder til live igen, er de også velkommen.

Tilbageblik på lufthavnen

Lufthavnen har været igennem en enorm udvikling bare inden for de sidste halvtreds år, men engang var det bare en almindelig søndagsfornøjelse, at gå ud på en af “fingrene” og kigge på flyene og alle de rejsende.

Maglebylille blev nedlagt for at give plads til udvidelser og Vilhelm Lauritzens terminal blev rullet ud til sin nuværende placering i et helt stykke, der efter datidens målestok var et mesterstykke.

Lufthavnen i dag

I dag er der en international lufthavn på godt og ondt, og det er en lufthavn, som har givet arbejde til mange familier i årenes løb.

Interesserede i erindringscafeen skal bestille billet på Tårnby Kommunebibliotekers hjemmeside.

Seneste artikler

 

Fik du læst?

Midsommerfest på Christianshavn

Christianshavns Beboerhus inviterer til midsommer-gadefest i Dronningensgade med musik, mad og gode vibrationer.   Så er der midsommerfest på Christianshavn. Temaet for Midsommerfesten er “fred” –

Læs mere »