Stur, stur nyhed…!

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at en af mine yndlingsaversioner er de to store nyhedsmedier på nettet, BT og Ekstra Bladet. At de to formiddags – eller sladderblade om man vil – om ikke så længe ikke længere kommer på papir, det ved de fleste efterhånden.

De vil – i deres nuværende udgaver – ikke blive savnet. Det var noget andet dengang Ekstra Bladet havde fat i boligspekulanter, svindlere og bedragere og andet godtfolk for – efterhånden 40-50 år siden. Dengang turde avisen, hvor andre tav…

I dag er “formiddagsbladene” ikke mere at regne end for Se & Hør med dens mange ligegyldige sladderhistorier om – primært – delvist ukendte mennesker, der for en enkelt eller to tv-optrædender omtales som “KENDT DANSKER”.

Hvis vedkommende var kendt, ville man skrive hans eller hendes navn, længere er den ikke.

Et par gange om ugen optræder overskriften “KÆMPE NYHED”.

Det er som ofte et yngre, stort set ukendt par, der enten. er blevet kærester – eller, lige så ofte, gået fra hinanden.

Eller “AGFÅET VED DØDEN” – en overskrift, der benyttes mere og mere, fortrinsvis i forbindelse med dødsfald af mennesker, der er de fleste danskere helt ukendte.

Bortset fra, at de fleste af os, der har gået på Journalisthøjskolen ved, at det var i forrige århundrede, at folk “afgik” ved døren, sprogligt uddannede skriver bare, at folk dør.

Jeg ser også som det første her i dag en “CHOK MELDING”.

Jeg troede, at krigen var blevet udvidet i Ukraine, at dronning Margrethe ville abdicere eller den ondskabsfulde radiovært Esben Kjær fra P1 ville give sine praktikanter en undskyldning, men nej:

Historien er, at en mand ved navn James Corden forlader et amerikansk tv-program, hvor han har været studievært.

En chok-melding…

Det er så iøvrigt ikke nu, men først til næste år, at vedkommende forlader sin arbejdsplads, men det gør jo ikke historien mere interessant, måske tværtimod…

En anden overskrift lyder: “CHOKERENDE OVERFALD: HASTET VÆK!”

Det viser sig at være en tysk kommentator, der har fået revet sine hovedtelefoner af under en fodboldkamp…

Der sker simpelt hen ikke vaskeægte situationer nok i Danmark – og så må sensationsjournalisterne tage udlandet til hjælp.

Men så er det jo godt, at vi fortsat spekulerer i, hvilken fodboldklub Christian Eriksen skal spille i fra næste sæson og hvorfor Kevin Magnussen endnu engang blev nummer 17 i Formel 1. Ikke en dag uden de to er med enten BT eller EB.dk.

Resultatet er vel, at flere og flere dropper den slags underlødige medier med de mange uinteressante artikler.

Der er ingen skade sket ved det.

God weekend…

 

Seneste artikler

 

Fik du læst?

Midsommerfest på Christianshavn

Christianshavns Beboerhus inviterer til midsommer-gadefest i Dronningensgade med musik, mad og gode vibrationer.   Så er der midsommerfest på Christianshavn. Temaet for Midsommerfesten er “fred” –

Læs mere »