Den fantastiske historie om den danske handel med asiatiske lande

Kulturforeningen Liv i Sundby inviterer tirsdag 3. maj til foredrag på Ørestad Bibliotek med museumsinspektør Benjamin Asmussen, der vil fortælle om Det Danske Asiatiske Kompagnis kulturmøde og erhvervseventyr i 1700-tallet.

Spændende foredrag om den danske handel med asien. Det kan opleves på Ørestad Bibliotek.

 

Af Lene Dam Jørgensen

“Liv i Sundby” inviterer til foredrag tirsdag 3. maj kl. 19 på Ørestad Bibliotek på Arne Jacobsens Alle 19 med historiker og museumsinspektør Benjamin Asmussen, der vil fortælle om Det Danske Asiatiske Kompagnis kulturmøde og erhvervseventyr i 1700-tallets globale verden.

Tilhørerne kommer til at høre om det succesrige firma, den lange rejse til Kina, der varede mindst halvandet år, og ikke mindst de mennesker, der stod bag det hele.

Det Danske Asiatiske Kompagni

Benjamin Asmussen er museumsinspektør på M/S Museet for Søfart. Han udgav i 2019 bogen ”Kinafarerne – mellem kejserens Kina og kongens København”, hvor han om et kulturmøde og erhvervseventyr af de helt store i 1700-tallets globale verden. Her begyndte en indbringende handel med Kina, der var drevet af danmarkshistoriens måske største og rigeste firma, Det Danske Asiatiske Kompagni.

Indtil 1772 havde kompagniet monopol på handelen med Asien ad søvejen, men i 1772 blev handelen på Indien givet fri. Kompagniet var dog stadig forpligtiget til at administrere kronens besiddelser i Indien mod en særlig rekognition (afgift) fra de private købmænd. I 1777 overtog staten også administrationen af besiddelserne i Indien. I modsætning hertil beholdt Asiatisk Kompagni monopolet på Kinahandelen indtil dets opløsning i 1844.

Kontakter og velstand

Der blev tjent mange penge, etableret personlige kontakter og en voldsom velstand blev skabt både i København, i Danmark-Norge og i Kina.

Det koster 50 kroner at høre foredraget og billetter kan købes på Liv i Sundbys hjemmeside.

Liv i Sundby

Kulturforeningen Liv i Sundby blev skabt tilbage i 1999. Den er drevet af frivillige, og arrangementerne er åbne for alle. Et medlemskab støtter foreningen og giver rabat til de fleste af foreningens arrangementer.

Bestyrelsen består af seks valgte medlemmer samt mindst en fast repræsentant udpeget af Solvang Bibliotek. Andre kan tilforordnes efter behov. Foreningens hjemsted er nu på  Ørestad Bibliotek, da Solvang Bibliotek er under opbygning.

Seneste artikler

 

Fik du læst?