Sirenerne testes onsdag

 

Onsdag 4. maj kl. 12 tester Beredskabstyrelsen og Rigspolitiet landets sirener. Det er en tradition, at dette sker hvert år den første onsdag i maj. Tonen “Fare” vil blive gentaget fire gange i løbet af 45 sekunder.

Tonen stiger langsomt og falder hurtigt, og der er pause mellem gentagelserne. Signalet gentages efter fire minutter. Efter otte minutter udsendes et ‘Faren er forbi’-signal, som er en lang ensartet tone, der varer i 45 sekunder.

Af hensyn til nytilkomne flygtninge er information om sirene-testen oversat til både ukrainsk og russisk samt en række andre sprog. (Læs herunder. Døve og hørehæmmede kan tilmelde sig sms-varsling.

Kender man til f.eks. ukrainere eller måske sårbare borgere, kan man hjælpe med at udbrede budskabet om Beredskabsstyrelsens helt normale test af sirener over hele landet.

Læs mere om test af sirenerne på dansk 

Læs mere om test af sirenerne på engelsk

Læs mere om test af sirenerne på ukrainsk

Læs mere om test af sirenerne på russisk

Seneste artikler

 

Fik du læst?