Lufthavnen ansætter mere personale

Rejselysten og muligheden for at komme til udlandet igen gør, at Københavns Lufthavn er i fuld gang med at ansætte mange nye medarbejdere til sikkerhedskontrollen.

Lufthavnen ansætter flere folk til sikkerhedskontrol.

 

Lysten til at rejse til udlandet er tilbage. Danskerne vil holde ferie i andre lande  – og rigtig mange vil af luftvejen. Derfor er Københavns Lufthavn (CPH) i Kastrup i fuld gang med at ansætte nye medarbejdere.

Luftfartsbranchen kom til at opleve en historisk nedtur under coronakrisen, der betød, at mange i lufthavnen blev sagt op, men nu kan lufthavnen igen ansætte medarbejdere.

Lige nu og frem mod sommerferien ansættes og uddannes f.eks. rekordmange medarbejdere til sikkerhedskontrollen.

Et uddannelsesforløb først

Det varer omkring 20 uger fra en rekruttering går i gang til de nye kolleger er færdiguddannet og er klar til at stå i sikkerhedskontrollen. De nye medarbejdere skal også uddannes i seks uger i lufthavnens eget Security Akademi med et krævende program og flere certificeringer. Formålet er at gøre de ansatte, der skal stå i sikkerhedskontrollen, bedst muligt udrustet til jobbet.

Siden efteråret 2021 og frem til sommeren 2022 ansættes omkring 300 medarbejdere. Lufthavnen har ikke så mange ansatte endnu, så passagererne kan stadig forvente ventetider i terminalerne. Københavns Lufthavn forventer dog at være tilbage på normalt niveau til sommer.

Seneste artikler

 

Fik du læst?