Søndag 8. maj – Solen står op kl. 05:12 og går ned kl.21:00
Dagen er tiltaget med 8 timer og 46 minutter.
Søndag får vi tørt vejr og en del sol.
Temperaturen bliver mellem 13 og 18 grader, ved kyster med pålandsvind lidt køligere.
Svag til jævn vind mest omkring nord, ved kysterne stedvis frisk vind.
I aften fortsat sol, og i nat tørt og mest klart vejr.
Temperaturen kommer ned mellem 3 og 8 grader, lunest ved kysterne.
Vinden bliver svag til jævn, efterhånden mest omkring sydøst.
Luftfugtighed: 78%
Uv index: 4.8
(kilde:DMI)
Idag er det Stanislaus dag
Efter en modig polsk bisp i Krakow, som lyste landets konge, Boleslaus den Anden, i band. Kongens soldater prøvede at dræbe biskoppen, men kunne ikke, så kongen måtte selv dræbe ham. Stanislaus blev ophøjet til helgen på denne dag i 1250 og er Polens nationalhelgen.
International Røde Kors-dag
Markerer stifteren Henri Dunants fødselsdag og hylder hjælpearbejdernes og de frivilliges indsats for at hjælpe andre.
?? Vi siger tillykke til ??
1975 = 47 år = Enrique Iglesias – spansk sanger, søn af Julio
1943 = 79 år = Waage Sandø – skuespiller, instruktør, teaterchef
1926 = 96 år = David Attenborough – engelsk tv-producer, naturforsker
Hvad er der sket på datoen 8. maj:
2010:
Det danske ishockeylandshold slår favoritholdet Finland med 4-1 ved A-VM i Køln.
2007 – 15 år siden:
Klokken 21.45 går tiden i stå på Københavns Rådhus. Viserne har sat sig fast på rådhusuret, og i to dage må københavnerne undvære timeslag og klokkespil højt over Rådhuspladsen.
1998:
Michael Laudrup meddeler, at han stopper sin fodboldkarriere efter VM i Frankrig.
1980:
Verdenssundhedsorganisationen WHO erklærer officielt sygdommen kopper for udryddet.
1962 – 60 år siden:
Radiorådet vedtager at indføre et program 3 med lettere musik, som modtræk til den populære Radio Mercur, der sender fra et skib i Øresund.
1950:
Kriminalpolitiet i Silkeborg modtager anmeldelse om et lig, fundet to dage tidligere under tørvegravning i en nærliggende mose. Det viser sig at være et mere end 2000 år gammelt, velbevaret lig fra jernalderen, den såkaldte Tollundmand.
1945:
Klokken 8.00 er Anden Verdenskrig officielt forbi i Europa. Tyskland har betingelsesløst kapituleret.
1886:
De første glas af dr. John S. Pembertons opkvikkende drik, Coca-Cola, bliver solgt fra Jacob’s Pharmacy i Atlanta, Georgia, USA.
1811:
Der bliver udstedt kongelig forordning om, at alle huse i danske købstæder skal forsynes med husnumre.
Kilde: Dagsdato.dk